Cecilies Nytårshilsen anno 2021: bekendelser fra et Excel-ark

Hvordan sætter man et år – eller flere – i relief? Måske du har en stabel af kalendere, som du tager frem, og sammenligner. Eller et fotoalbum,  der minder dig om årets gang. For mit vedkommende har jeg noget så usexet som 5 Excell-ark, der hver især rummer regnskabet for de år, jeg samlet set har været selvstændig journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på Syditalien.


Tro mig, det er ikke bare tallene, jeg morer mig med at se på, det er også de jobs, der står ude i venstre margin, og er ordnet efter måneder. For de er det konkrete bevis på, hvor udfordrende, varieret, skønt og skørt det kan være at give sig i kast som iværksætter indenfor et humanistisk felt. 


Når jeg lader blikket løbe nedover listen med opgaver for bare 2 år siden, bliver jeg forbløffet over, hvor anderledes mit arbejdsliv var i forhold til nu: jeg skrev langt flere artikler, rejste mere, og havde 3 Turen Går Til-titler, som jævnligt skulle opdateres. Og så havde jeg endnu ikke holdt så meget som ét online-foredrag. Havde man sagt ‘Zoom’, havde jeg svaret: “Hvad?” Uskyldig var tiden før corona!

Nu kan jeg se tilbage på 2 corona-år, hvor jeg måtte arbejde hårdt for at tilpasse min virksomhed til en virkelighed, der på samme tid blev indadvendt, og innovativ: endelig fik jeg ro til at skjrive min essay-samling ‘Mezzogiorno’, og komme ikast med at lave mine egne online-fordrag. Min forretning gik i højere grad digitalt, hvilket betyder, at jeg i fremtiden får flere strenge at spille på, når jeg skal sammensætte en portefølje af opgaver, som er mulige at leve af.


Det er ikke for meget at sige, at jer følgere både på Facebook, via mit nyhedsbrev og min blog gjorde en stor forskel: det var en enorm lettelse at mærke den positive feedback fra folk, der havde læst Mezzogiorno, og nu kunne rejse til Syditalien fra læsestolen. At se tilmeldingerne tikke ind, når jeg lancerede et online-foredrag. Og ikke mindst var det rørende at møde flere af jer, da vi i løbet af 2021 løsnede op for restriktionerne, og kunne begynde at mødes.


At min virksomhed mere eller mindre skulle genopfindes grundet corona gjorde også, at jeg ikke fik lavet ligeså mange Facebook-opslag og historier på min blog til jer, som jeg havde ønsket. Det undskylder jeg for, netop fordi det ofte var JERES opmuntringer og deltagelse, som gjorde 2020 og 2021 mulige at navigere i. Sammen bekræftede vi hinanden i at Syditalien er mulighedernes. relationernes og potentialets land, ISÆR i en coronatid.

Udover lanceringen af ‘Mezzogiorno’ var det faktum, at min første læserrejse blev en realitet, nok den største, profesionelle tilfredsstillelse i 2021. Jeg og Filippo (tidligere stifter og indehaver af rejsebureauet In-Italia) havde en tur i støbeskeen allerede i 2019, men grundet travlhed rykkede vi planlægningen. Foråret 2021 var pga. covid for usikkert, men i september skete det: med bureauet Hideaways som teknisk rejsearrangør stod vi klar i Palermo lufthavn og tog imod en gruppe modige rejsende, der henover de næste 8 dage kom til at møde indbegrebet af Sicilien: sicilianerne selv!


Sidst men ikke mindst skete der også 2 skelsættende ting i mit privatliv: jeg fandt mig verdens sødeste kæreste, der aldrig havde været i Italien(!); og så blev jeg besat af at svømme i Københavns havn. Noget, jeg ej heller ville have forudset i 2019. Når man tænker på, at jeg har været noget nær vandskræk, er det et stort skridt, men også et bevis på, at fysiske erindringer og nedlejrede traumer ofte halter efter ens psykiske udvikling, der kan være nået meget længere, end kroppen selv husker. Jeg messede i hvert fald til mig selv, at “kulde er mental”, da jeg kravlede ned i bassinet den 15 juni, og pjaskede rundt i det 14 grader varme (kolde!) vand.  

Hvad står 2022 så på? Først og fremmest skal jeg ENDELIG opdatere Turen Går Til Napoli til foråret, med publicering i februar 2023. Mine rejsebøger plejer jo at være et regelmæssigt pulsslag henover året, der pludselig blev gjort tavst af corona. Jeg glæder mig helt vildt, for jeg elsker mine TGT-bøger!


Læserrejserne fortsætter i september, hvor vi står for hele 3 ture (Vestsicilien, Cefalu og Madonie-reservatet og De Æoliske Øer og Nebrodi-reservatet). Og så skal jeg være lærer for en god håndfuld amerikanske studerende, der kommer til DIS Copenhagen her i januar, og skal lære om Travel Writing. 

Personligt drømmer jeg om at kunne dykke endnu mere ned i den syditalienske litteratur, og måske lave flere forelæsninger og en læsekreds derom. Og så er der min roman om Cefalù, der egentlig er skrevet i kladde, men stadig skal forbi en redaktør og et forlag, som forhåbenligt vil udgive historien.

Jeg ønsker dig et fredeligt nytår, og skylder dig et stort TAK – på forhåbenligt gensyn i 2022!

NU KAN DU TILMELDE DIG MINE KURSER PÅ FOLKEUNIVERSITETET I KBH VINTER/FORÅR 2022

5 er lykket-tallet for Syditalien i den første del af 2022 – jeg holder nemlig 2 forelæsningsrækker á hver især 5 dobbetltimer, hvor vi dels går i dybden med Napoli (en gentagelse af min forelæsningsrække om byen i foråret 2021), og dels dykker ned i de Syditalienske regioner på selve fastlandet. Sidstnævnte afsluttede jeg her i december, men gentages grundet et helt fyldt hold både fysisk og online, så hele landet kan være med.Jeg har pillet præsentationen af begge hold ud af kataloget, så I kan læse om dem her:

NAPOLI – ELSKET, UDSKÆLDT OG GENFØDT – mandage fra den 21 feb – 21 martsSyditaliens største by har i årtier været Italiens sorte får med kriminalitet, forfaldne bygninger og affald i gaderne. Men takket være Elena Ferrantes bestseller-romaner, investeringer i infrastruktur og et øget fokus på bevarelse af byens mange kulturskatte, har verden atter fået øjnene op for Napoli som spændende og anderledes destination. Byen har en fortid som international metropol og var et obligatorisk stop på fortidens dannelsesrejser, den bugner af verdenskunst, unikke traditioner og arkitektoniske perler. Kom med til Napoli og genopdag det genfødte vidunder.

Napolis historie: Antik storhed og Europas dannelsesby

Napolis historie: Fra international yndling til landets sorte får

Den napolitanske genfødsel: Kunst, litteratur og autenticitet

Napoli og la camorra – den napolitanske mafia

I femminielli – Napolis tredje køn

Du kan tilmelde dig ved at følge dette link: https://www.fukbh.dk/…/napoli-elsket-udskaeldt-og-genfodt

FOD PÅ DEN ITALIENSKE SKO (både fysisk og online) – fredage fra den 11 marts – 8 april:

Den nederste del af støvlehalvøen Italien rummer seks regioner, som meget få kender til bunds, men som ikke desto mindre har vidt forskellige landskaber, byer og attraktioner, og har udviklet deres helt egen kultur, ofte i synergi med unikke påvirkninger udefra.I denne forelæsningsrække kommer vi helt til bunds i de sydlige regioner Campania, Puglia, Basilicata, Calabria, Abruzzo og Molise, som udgør Italiens sko, og deres historie, der spejler hele Italiens.

Campania: Vulkaner, konger og anarkisme

Calabria: Råvarer, immigranter og dobbelte byer

Basilicata: Tempelriddere, grotteliv og kildevand

Puglia: Oliven, grækere og dinosaurer

Abruzzo og Molise: Bjørne, bjerge og eremitter

Online-holdet afholdes klokken 10.15-12, mens det fysiske hold afvikles kl 12.15-14. Tilmelding til online-hold: https://www.fukbh.dk/…/historie/fod-pa-italiens-sko-online

Tilmelding til fysisk hold: https://www.fukbh.dk/…/kulturhistorie/fod-pa-italiens-sko

BONUS-INFO: Grundet corona er den italienske højskole, som jeg skulle have undervist fysisk på i næste uge, aflyst. Men som et plaster på såret afholder jeg istedet de to forelæsninger, Turen Går Til Syditalien + De Syditalienske Mafier, online. For at kompensere yderligere for aflysningen har jeg desuden aftalt med Folkeuniversitetet at gribe i posen og afholde 1 forelæsning pr dag, så jeg fra den 3-7 januar fra kl 13-14.45 udover de 2 ovenstående forelæsnnger også holder foredrag om den syditalienske hverdag (med udgangspunkt i forelæsningsrækken ‘Mezzogiorno – mennesker og mirakler under Syditaliens sol’, som jeg også holdt her i efteråret), og om syditaliensk litteratur (en genoplivning af mine tidligere forelæsninger om dette emne, med fokus på kvindelige forfattere, især Elena Ferrante).

Læs mere om holdet i næste uge her, og tilmeld jer samme sted:https://www.fukbh.dk/…/turen-gar-til-syditalien-online

Dengang jordskælvet i Messina rystede Sicilien og den italienske konge satte medaljer på danskerne for deres hjælp

Jeg er så heldig at jeg er kommet i besiddelse af en nærmest alvidende svigerfar, der udover at være sød og behjælpelig abonnerer på noget så fantastisk som ’Ordenshistorisk Tidsskrift’, som sidste år udgav et nummer om Den italienske jordskælvsmedalje. Jeg fik lov til at læse pamfletten og blev overmåde begejstret over at opdage, at den rummede en af den slags glemte fortællinger om Syditalien, som jeg elsker at formidle – nemlig øjenvidneberetninger om hvad der rent faktisk skete under et af Italiens værste jordskælv, og den efterfølgende redningsaktion, der involverede flere lande, især Danmark, fordi flere danske skibe lå i Middelhavet netop de dage, hvor katastrofen indtraf.

De forskellige medaljer i 3 slags metal. Foto: fra publikationen.

I tidsskriftet fortælles det, at et britisk handelsskib den 28 december 1908 sejlede gennem Messinastrædet – det smalle hav, som kiler sig mellem Messina på Siciliens nordøstkyst, og Reggio på Calabrias sydligste spids. Kl 05.23 blev skibet udsat for en voldsom rystelse, og kaptajnen på roen kunne i samme øjeblik bevidne, at lyset på begge sider af strædet slukkede.

Uden at vidne det havde kaptajnen befundet sig i strædet på netop det tidspunkt, hvor et af historiens værste jordskælv havde fundet sted, og omkring hans skib begyndte de to byer, Messina og Reggio, at styrte i grus: alene i Messina blev fire femtedele af bygningerne ødelagt, mens det gjaldt halvdelen i Reggio.

Rystelserne affødte en tsunami, så 12 meter høje bølger rejste sig, og skyllede tusindvis af mennesker i havet på kysterne. Det er stadig uvist, hvor mange der døde, men officielt estimerer man dødstallet til omkring 200.000. Endnu flere var nu uden et hjem.

Katastrofens omfang hang også sammen med, at det voldsomme skælv kappede alle telegraflinjer til Rom, hvorfor det næsten varede et døgn før regeringen fik nys om hændelsen, og kunne sende hjælp. Men på det tidspunkt var flere lande trådt ind i redningsdåden – især USA og Storbrittanien, fordi førstnævnte havde en verdensomsejling i gang med ’The Great White Fleet’, og netop havde nået Middelhavet, og sidstnævnte, der var til stede med en masse skibe fra The Royal Navy.  

Danske skibe var nogle af de første, som ilede til:  DFDS-damperen Chr. Broberg ankom som et af de første fartøjer, og fik evakueret omkring 100 sårede mennesker til Catania (båden blev senere minesprængt i Nordsøen i 1914 under 1 verdenskrig). Den danske krydser, Heimdal, var på vintertogt i Middelhavet og fik den 2 januar instrukser om at indkøbe proviant og lægemidler og derefter sejle til Messina. Det tog kun en nat at få lastet båden med 1.000 kg kød, 2.000kg brød, 1.000 kg ris, 555 kg oliven, 272 kg ærter, 450 kg maccaroni, 700 kg bananer og 200 tæpper, inden skibet sejlede afsted og ankom til katastrofeområdet den 5 januar kl 03. Blandt officererne var Sekondløjtnant Prins Axel, der straks henvendte sig til den italienske admiral, som ledte redningsarbejdet.

Et andet dansk skib, Thor, havde været på ekspedition i det græske ø-hav og lagde til i Piræus den 31 januar. Ombord havde det havforskeren Johannes Schmidt, som blev varskoet om katastrofen, og man drog straks afsted til Sicilien, hvor Schmidts familie i forvejen var på ferie i Taormina.

Udover den fysiske hjælp med redningerne blev der oprettet hjælpekomiteer i flere lande, bla. Danmark, og den kgl. Porcelænsfabrik fremstillede en mindeplatte til fordel for ofrene. Den 9 maj 1909 underskrev den italienske kong Vittorio Emanuele II et dekret om en fortjenstmedalje, ’Medaglia di benemerenza per il Terremoto calabro-siculo’, for både personer og institutioner, som havde hjulpet. Den blev fremstillet i guld, sølv og bronze, og omkring 10.000 af disse blev uddelt, 700 til udlændinge. Her nedenfor ses en liste over nogle af de danskere, som fik medaljen:

Man indstiftede også en erindringsmedalje, som især var tiltænkt udlændinge. Krigsmarinen i Danmark og Kong Frederik VIII modtog fortjenstmedaljen i guld, og den største gruppe danske dekorerede var besætningsmedlemmerne på Heimdal, hvoraf 156 kunne tilskrive sig den ære. Flere kvinder fik også medalje – de fleste af disse var sygeplejersker på italiensk jord, som blev tilkaldt af kollegaer i katastrofeområdet, bla. Cecilie Lütken, der befandt sig i Santa Margherita ved Genova, men siden ilede til Sicilien for at pleje de sårede.

Kilde: Ordenshistorisk ´Tidsskrift, 2020, nr 55. Udgivet af Ordenshistorisk Selskab Danmark. Alle fotos stammer fra publikationen.

Højskolen på Sicilien – jeg fortæller om Syditalien til gratis siciliansk arrangement den 6 september kl 18

Sted: Det italienske Kulturinstitut i Hellerup. Istituto Italiano di Cultura di Copenaghen.

Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup 

Fri entre og tilmelding ikke nødvendig. Men overvejer du at komme, så giv gerne en melding via Facebook her, hvor arrangementet også er slået op.

Coronapass eller Corona test skal fremvises.

Alle foredrag vil ledsages af flotte fotos og foregår på dansk.

Program man. d. 6. september dørene åbner kl. 18.00

18.30 Velkomst tale med direktøren el. medarbejder for instituttet, Istituto Italiano di Cultura di Copenaghen

18.40 – 19.10 Tine Kragh. Kunsthistoriker, kunstner og leder af Højskolen på Sicilien, vil fortælle om Siciliens kultur og kunstskatte. 

Sjældent finder man en så stor koncentration af kunst og kultur som på Sicilien. Øen har været påvirket af blandt andet fønikere, grækere, romere og normannere, der alle har efterladt sig spor fra deres kultur og beriget øen med Europas mest spændende og varierede kunst. 

Derudover fortæller Tine Kragh, om højskolen på Sicilien og ideen med den.

Tine Kragh er med på flere af Højskolen på Siciliens rejser – hun vil fortælle lidt om rejsen: 

Siciliens Kunstskatte. 7. – 14. maj 2022

Pause. 15. min.

Hvor der er mulighed for at få at købe god siciliansk vin på glas, lidt snacks og andre skønne produkter fra Sicilian Heart – der importerer delikatesser, specialiteter og brugskunst fra Sicilien.

19.25 – 19.55 Martin Herbst. Cand.theol., forfatter og foredragsholder. 

Martin vil fortælle om poesi og kunsts enorm betydning for kultur og dannelse. Få steder fremgår det så tydeligt som på Sicilien. Som mødested for forskellige religiøse, filosofiske og kulturelle traditioner blev Sicilien et enestående arnested for poesi og skønhed, der til stadighed bjergtager enhver besøgende. På rejsen til november med Martin Herbst skal vi i nærkontakt med nogle af verdens største kunstværker og blive klogere på, hvordan Sicilien blev base for en ny poetisk tolkning af tilværelsen, der blev banebrydende for det italienske sprog og verdens mest kommenterede litterære værk: Dantes Guddommelige komedie. 

Martin Herbst er underviser på rejsen: 

Skønhed og poesi på Sicilien til 21. – 28. nov. 2021.

Pause. 15. min

20.10 – 20.40 Cecilie Marie Meyer cand.mag. i italiensk forfatter til Turen går til Sicilien og den nye bog Mezzogiorno. I dette foredrag fortæller hun om den Sicilianske og syditalienske mentalitet, som hun kender så godt. Cecilie vil tage udgangspunkt i hendes bog. Mezzogiorno.

Hun fortæller også om rejsen, som hun er med på: 

Opdag Vestsicilien, 25. sept. – 2. okt. 2021(Udsolgt) – som vi gentager til foråret.

Pause 15. min.

20.55 – 21.25 Ulla Meucci, Underviser, guide og keramiker. Har boet 25 år på Sicilien, så hun kender øen og de sicilianske traditioner ud og ind, det vil hun fortælle om – blandt andet juleskikke, som hun følger op på, på Julerejsen til Monreale til december.

Hun er optaget af den sicilianske keramik, dens historie og om keramikbyen Santo Stefano di Camastra – hvor vi også har et keramikkursus. 

Ulla Meucci er med på julerejsen til Monreale 20. – 27. dec. 2021(Få pladser) og Keramikkursus på Sicilien, 23.- 30. april 2022.

21.25. Afsluttende spørgsmål om Sicilien og Højskolen på Sicilien. 

Tak for i dag

Læs mere: www.hoejskolensicilien.dk

Syditalien i Danmark: vil du med mig til ‘Højskoledage på Samsø’ og lære at rejse på ny?

Foto: Ole Dreyer – på vej mod Issehoved, Samsø.

Hvad sker der, hvis man bevæger sig væk fra centrum og ud i kanterne af den destination, man besøger? Den rejse har forfatter Cecilie Marie Meyer og kunstner Malene Lundén begge foretaget i udforskningen af steder, der er ukendte for mange, men som ikke desto mindre rummer et overraskende menneskeligt potentiale.

Mens alverdens hovedstæder er centre for økonomisk vækst og fremdrift, ligger der en anderledes kraft i de geografiske yderområder, som er med til at holde sammen på det hele gennem relationerne, fødevareproduktionen og landskabernes cykliske gentagelser.  

Med udgangspunkt i Samsø som anderledes kraftcenter for en global samfundsforandring vil Cecilie og Malene tage kursisterne med på rejse udi øens forskellige stemninger, og inspirere dem til at få øje på steder, hvor et stærkt HER giver udsigt til refleksion.

Tidspunkt og pris: Højskoledagene afholdes den 16-17 oktober 2021. Prisen er 1200kr per person inkl. 2 x frokost og hyggelig festmiddag lørdag aften hos grisehobbyavleren og den unge, kreative bondekvinde Rikke Blicher i Onsbjerg, undervisning og eftermiddagskaffe. Du tilmelder dig ved at sende en sms til Malene Lundén på 20 96 44 58. Betalingen kommer også til at foregå via Mobile Pay til samme nummer. Du kan se højskoledagene og undervisningsprogrammet nærmere beskrevet her på akademiets hjemmeside, nederst.

Malene Annikki Lundén: født 1968. Uddannet dokumentarfotograf, kunstner og adfærdsdesigner. Malene har i forbindelse med sit virke især rejst i verdens periferi og besøgt øer og småsamfund over hele kloden. Malene bor på Samsø og er til daglig projektleder på Energiakademiet. Stedet er en vigtig drivkraft bag øens omstilling til vedvarende og cirkulær energi, og vores weekend sammen er netop en del af akademiets initiativ ‘Højskoledage på Samsø’. Du kan læse mere om Energiakademiet HER.

Malene Lundén afholder kurset sammen med mig og har et mangeårigt virke som facliitator af folkemøder, kurser, etc.

Cecilie Marie Meyer: født 1978, cand. Mag. i italiensk og forfatter til essay-samlingen Mezzogiorno – mennesker og mirakler under Syditaliens sol, der handler om Italiens mere ukendte landsdele. Cecilie kommer jævnligt på Samsø og freelancer for Energiakademiet som journalist, og ser mange sammenhænge og lighedspunkter mellem samfundet på henholdsvis Samsø og i Syditalien.

Jeg glæder mig til at vise en anderledes side af Samsø frem for jer.

Akvadukten udenfor Caserta er et industrielt vidunder fra Syditaliens sidste storhedstid

Den var sin tids ‘talk of the town’ blandt Europas arkitekter og ingeniører, og rygter om projektet rejste som en løbeild mellem kontinentets fornemste universiteter – nord for Napoli var den spanske kong Carlo nemlig igang lægge planerne for en akvadukt, hvis lige Italien ikke havde set siden romertiden: ‘L’Acquedotto Carolino’  skulle løbe hele 38 kilometer fra Taburno-bjerget og dets kilder i øst til kongens pragtslot, La reggia di Caserta, i vest, og på den måde føde de mange springvand i slotshaven, samt levere vigtigt vand til San Leuco-komplekset samme sted.

Jern fra Calabrias undergrund

Året er 1753, og kongen har været regent af kongeriget Napoli siden 1734. Indtil sin død i 1788 kommer han til at anlægge adskillige, storstilede projekter i Syditalien, der fastnagler landsdelen som et af Europas vigtigste centre for industri: udover slottet La Reggia di Caserta, der skulle forsøge at overgå Versailles i størrelse og pragt og idag er Europas største palads målt på volumen, anlagde han adskillige stålvalseværker i Calabria, der udvandt jernmalm lokalt og forarbejdede den til at passe ind i den sindrige mekanik, som kom til at drive fabrikkerne og infrastrukturen i det meste af Syditalien.  Jernrørene, der sammen med murstenene og højdeforskellene skulle sørge for at Acquedotto Carolinos vand flød uhindret, kom netop fra de 8 ‘ferriere’ i Calabria. 

Landevejen fører lige gennem akvaduktens ben

Men mens La Reggia di Caserta er kendt verden over, er de færreste bekendte med den imponerende akvadukt, der på sit højeste sted hæver sig 60 meter. Mest markant fremstår ‘Acquedotto Carolino’, når man som bilist kører ad landevejen i Maddaloni-dalen, og pludselig ser akvaduktens gigantiske ben plantet på hver side af asfalten. Buegangene løfter monumentets højeste punkt – den 1,2 meter brede rende, der leder kildevandet fra øst mod vest –  effektivt over den slugt, som landevejen også gennemløber. Monumentet er erklæret UNESCO verdensarv sammen med San Leuco (et lille mirakel i sig selv: landsbyen blev også bygget af kong Carlo som et silkespinderi – men mere om dette sted i en senere historie!)  og fremstår idag i rigtig fin stand.

Istwanka, Wikipedia.

Datidens hotteste arkitekt lagde grundstenen

Den hovedansvarlige for at tegne Acquedotto Carolino var datidens Bjarke Ingels, nemlig Luigi Vanvitelli, der som en af Sydeuropas hotteste arkitekter afsatte tydelige spor i hele Syditalien. Barokken var i det hele taget en storhedstid for landsdelens arkitektoniske udvikling, også på Sicilien, hvor jordskælvet i 1693 krævede en total genopbygning af Iblei-bjergenes landsbyer og ikke mindst Catania, der blev til på ny på Giovanni Battista Vaccarinis tegnebræt. Vanvitelli havde allerede opført uforlignelige ‘palazzi’ i Napolis nyeste bydel, Sanità, men udover ham krævede akvadukt-projektet en hær af ingeniører. Det var en kraftpræstation at gennemtænke hele det hydrauliske system både hvad angik akvadukten og selve Caserta-slottets springvand – sidstnævnte skulle kunne springe i bassiner med hidtil usete højdeforskelle, hvilket krævede uhyre sindrig og stærk mekanik. Læg oveni de mange slugter, bakkekamme og floder, som vandtransporten skulle gennemløbe på sin vej, og den sideløbende konstruktion af møller og damme og støttende mure, der blev annekteret langs ruten for at opretholde tempoet, og endnu idag kan ses i landskabet.

Slottet kunne indvies i 1774, mens akvadukten stod færdig i 1762, og sidstnævnte var så robust, at end ikke 3 kraftige jordskælv målt i området har kunnet skade den imponerende konstruktion. Husk at lægge vejen forbi næste gang du er omkring Caserta – byggeriet er et af de bedste beviser på hvorfor Napoli og Syditalien dengang var Europas 3 mest industrialiserede land næst efter Frankrig og England.

Du kan læse hele fortællingen i detaljer her på Wikipedia (italiensk).

Hovedillustration: akvadukten set i fugleperspektiv. Fra Wikipedia, ElfQrin.