Category Archives: ARKÆOLOGI

Parco di Argimusco – en usædvanlig skulpturpark formet af vind og vejr

Hvis du ser godt efter på billedet, kan du godt se hende: En bedende Madonna i profil, med hænderne foldet foran sig i bøn, øjensynligt perfekt udhugget i hård granit. Og hun er ikke alene på højsletten: en gigantisk ørn breder sine vinger ud foran solnedgangen, dér står en pelikan, og derovre en ugle. Lige øst for Nebrodi-nationalparken, der udgør Siciliens vigtigste, grønne lunge på øens nordkyst, finder man den fascinerende Argimusco højslette, der siden tidernes morgen har været omgærdet af mystik.

Rundt omkring i det græsbeklædte månelandskab kan man nemlig finde sten og klipper, der ligner mennesker og dyr på en prik, som om nogen engang har udhugget dem med stor, kunsterisk sans. Hvilket urfolk står mon bag? Og har stenskulpturerne mon noget med stjernehimlen at gøre?

Jeg har selv vandret i det utrolige landskab og isæt tabt kæben foran Den Bedende Madonna – en enorm klippe, hvis ene side på perfekt vis ligner en kvinde med bøjet hoved og foldede hænder. Mange myter og legender knytter sig til figurerne i Argimusco, men på trods af deres usævanlige kunstfærdighed mener arkæloger, at der ikke ligger menneskehænder bag fænomenet, men rettere drejer sig om klipper, der igennem årtusinderne er blevet præget af vind og vejr og fået usædvanlige, antromoforbe former.

En af klipperne på Argimusco-sletten ligner en ørn, der folder sine vinger ud.

Nu er det ikke kun de lokale, der priser Argimuscos skønhed og særlige stemning – hele Sicilien har fået øje på den skønne plet nord for Etna, og forleden blev der i den nærliggende landsby Montalbano Elicona holdt en kongres af videnskabsmænd, som kunne bekræfte, at Argimusco lever op til alle kriterier for at blive erklæret UNESCO verdensarv.

Næste skridt bliver indstille stedet til at komme under UNESCOS hæder og beskyttelse. Og jeg kan varmt anbefale at besøge Argimusco, når man er på de kanter.

En fortryllet have er dukket op i Pompei og afslører unikke vægmalerier og en Lari-kult

Slanger, der snor sig, små fugle, der kvidrer rundt, og statelige påfugle i det saftige græs. Den både smukke og skæbnesvangre by Pompei, som blev begravet i år 79 af Vesuvs aske, er et skatkammer af skønne objekter og historier, som løbende bliver opdaget af arkæologer, og forleden offentliggjorde forskere endnu et unikt vidensbyrd om den kunst, romerne omgav sig med.

Tæt på Porta Vesuvio, der, som navnet afslører, var byens nordligste byport med front mod vulkanen, har man netop udgravet et rum, hvis vægge myldrer med planter, dyr og varme farver. Stedet har straks fået navnet ‘Den fortryllede have’, og man kan af konteksten aflæse, at de bemalede vægge omgav en lari-kult, hvor romerne kunne hylde de mindre kendte, men ikke desto mindre vigtige lari’er, som var en slags husguder.

Lari’erne var ånderne fra de afdøde i ens slægt, som omgav én i det daglige og sørgede for, at man havde det godt, og hjemmet var trygt. Romerne var dog generelt ret bange for spøgelser, og derfor var det kun de mennesker, der havde gjort gode ting i levende live, som blev til lari’er, mens de onde blev til skrækindjagende dæmoner.

Det var derfor vigtigt at huske og mindes de gode og savnede slægtninge, og ved at tilbede dem i en kult, kunne man håbe på at de rette ånder vendte tilbage til de levendes verden for at passe på dem. Lari’erne var forbundet med naturens skønhed, og derfor forskønnede man kultens omgivelser man malerier af dyr og planter.

Lari’erne er opkaldt efter Lara, stilhedens gudinde, og passede udover den private sfære også på byernes og husenes grænser i det romerske rige, hvorfor det giver god mening at dette kult-værelse netop ligger ved Pompeis nordligste kant.

HER kan du se et billedgalleri af ‘Den fortryllede have’. Foto: Ansa.