Category Archives: HVERDAG

SHOPPESERVICE MED INDKØBSLISTE: VÆLG SYDITALIENSKE PRODUKTER PÅ DIN FERIE

I de seneste år er Italien blevet oversvømmet med madvarer fra især Østen og Amerika, som kan købes en del billigere end de lokale af slagsen, men som sætter den lokale økonomi under pres. Du kan imidlertid hjælpe dit lokalsamfund og din region ved at vælge lokalt og regionalt, når du handler madvarer i Syditalien.

Der er selvfølgelig ingen grund til at købe hverken ferskner fra Californien, salt fra Rumænien eller oliven fra Tyrkiet, når man står i Syditalien, og mens det er lettere at komme til de lokale og friske varer på markederne, kan det nogle gange være svært at vælge lokale dagligvarer i et almindeligt supermarked eller købmandshandel.

Derfor har jeg nedenfor lavet en ukomplet liste (finder du en syditaliensk producent på din rejse, som ikke er med på listen, og som burde optræde, så giv mig et praj) over produkter, der både dyrkes, høstes, forarbejdes og pakkes i de syditalienske regioner. Den er langtfra komplet, men viser, at der faktisk findes rigtig mange små, spændende virksomheder indenfor en bred ramme af produkter, som har rødder i Syditalien. Listen har jeg fra denne italienske side.

Har du tid og overskud, når du står ved hylderne, så kast derfor et ekstra blik på kassen, dåsen, glasset eller posen, som du er ved at købe. Måske står du allerede med et unikt, lokalt produkt i hånden, eller også der findes et syditaliensk alternativ lige ved siden af?

Hvis det ikke fremgår af etikettens ord og forside at produktet er lokalt, så kig på det, der står med småt nær ingredienslisten. Der kan for eksempel stå prodotto a/confezionato a/messo in scatola/bottiglia a, etc, og så adressen på producenten, hvor der altid skrives forkortelsen for den pågældende provins.

Det, du skal kigge efter, er derfor provinserne, som de syditalienske regioner er inddelte i. Finder du et produkt, der matcher det område, du befinder dig i på ferie, gør du en god, økonomisk gerning ved at lægge det i indkøbskurven. Og er det ikke muligt at finde et produkt fra ‘dit’ ferieområde, gør du alligevel en vigtig indsats ved at vælge (syd)italiensk istedet for spansk, græsk, amerikansk eller kinesisk.

I italien skriver man provinserne med forkortelser, ofte i en parantes, når det gælder fødevarer – de kommer her i alfabetisk orden, med de syditalienske regioner indikeret:

AG Agrigento – Sicilia
AG L’Aquila – Abruzzo
AV Avellino – Campania
BA Bari – Puglia
BT Barletta-Andria-Trani – Puglia
BN Benevento – Campania
BR Brindisi – Puglia
CA Cagliari – Sardegna
CL Caltanissetta – Sicilia
CB Campobasso – Molise
CI Carbonia Iglesias – Sardegna
CE Caserta – Campania
CT Catania – Sicilia
CZ Catanzaro – Sicilia
CH Chieti – Abruzzo
CS Cosenza – Calabria
KR Crotone – Calabria
EN Enna – Sicilia
FG Foggia – Puglia
IS Isernia – Molise
LE Lecce – Puglia
MT Matera – Basilicata
VS Medio Campidano – Sardegna
MS Messina – Sicilia
NA Napoli – Campania
NU Nuoro – Sardegna
OG Ogliastra – Sardegna
OT Olbia Tempio – Sardegna
OR Oristano – Sardegna
PA Palermo – Sicilia
PE Pescara – Abruzzo
PZ Potenza – Basilicata
RG Ragusa – Sicilia
RC Reggio-Calabria – Calabria
SA Salerno – Campania
SS Sassari – Sardegna
SR Siracusa – Sicilia
TA Taranto – Puglia
TE Teramo – Abruzzo
TP Trapani – Sicilia
VV Vibo Valentia – Calabria

Og nedenfor kommer endelig min ukomplette liste over syditalienske producenter, delt ind efter produkt. Måske du selv finder nogle nye på din ferie, som kan tilføjes – send mig gerne navnet, så listen kan blive længere:

Biscotti (småkager):
Fantasie del mattino Divella, www.divella.it, Puglia
Biscotti Doemi, www.doemi.com, Puglia
Biscotti Dais, www.dais.it, Sicilia
Dolce Giorno, www.dolcegiorno.com, Calabria
Di Leo Frollini, www.dileo.it, Basilicata (anche biscotti Vegan)
Ciabor Biscotti, Campania
Biscotti Falcone, www.dolciariafalcone.com, Abruzzo
Biscotti Papà Mesiti, www.papamesitishop.com, Calabria
Biscotti Domenico Mascolo, www.biscottimascolo.it, Campania
Biscotti Ambrosino, www.ambrosino.it, Campania
Krumiry Alimenta 2000 (senza glutine), www.alimenta2000.it, Campania
Savoioardi Vesuvio (senza glutine), www.alimenta2000.it, Campania
Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania
Dolciaria Alessandria, www.dolcialessandria.it, Calabria
Galameo, www.galameo.it, Campania
Sapori Veri, www.saporiveri.it, Abruzzo
Zeroglu (senza glutine), www.zeroglu.it, Puglia
Buon Salento, www.buonsalento.it, Puglia
Panificio Petrolo, www.panificiopetrolo.it, Calabria
Biscottificio Boiano, facebook.com/biscottificioboiano, Campania
Biscottificio Cianciullo, www.biscottificiocianciullo.com, Molise
Casciaro, www.fornocasciaro.it, Puglia

Croissants (Cornetti):
Kornè Ambrosino, www.ambrosino.it, Campania
Cornetti Pandittaino, www.pandittaino.it, Sicilia
Panese (Martinucci), www.martinucci1950.com, Puglia

Kornprodukter til morgenmaden (Cereali):
Cereali Mr Kenny, www.mrkanny.it, Puglia
Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania

Ristet toastbrød (Fette biscottate):
Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania

Mellemmåltider (Merendine):
D’Auria, www.panettonidauria.it, Campania
Merendine Dais, www.dais.it, Sicilia
Merendine Falcone, www.dolciariafalcone.com, Abruzzo
Pan di Spagna Divella, www.divella.it, Puglia
Tortini Divella, www.divella.it, Puglia
La Tortina Tomarchio, www.tomarchio.eu, Sicilia
Alimenta 2000 (senza glutine), www.alimenta2000.it, Campania
Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania

Kaffe (Caffè):
Kimbo, www.kimbo.it, Campania
Kosè, www.kose.fr, Campania
Passalacqua, www.passalacqua.com, Campania
El Tostador, www.caffeeltostador.com, Campania
Guglielmo www.caffeguglielmo.it, Calabria
Caffè Torrisi, www.torrisi.it, Sicilia
Caffè Aiello, www.caffeaiello.it, Calabria
Caffè Mauro, www.caffemauro.com, Calabria
Caffè Quarta, www.quartacaffe.com, Puglia
Caffè del Professore, ilcaffedelprofessore.it, Sicilia
Zicaffè, www.zicaffe.com, Sicilia
Caffè Saquella, www.saquella.it, Abruzzo
Caffè Mokambo, www.mokambo.it, Abruzzo
Caffè Kenon, www.kenon.it, Campania
Caffè Moak, www.caffemoak.com, Sicilia
Caffè Milord, www.caffemilord.it, S. Giorgio a Liri (Terra di Lavoro)
Biancaffè, www.biancaffe.com, Campania
Caffè Motta, www.intercaf.it, Campania
Caffè Barbera, www.caffebarbera.it, Sicilia
Caffè Maresca, caffemaresca.com, Campania
Caffè Moreno, www.caffemoreno.it, Campania
Caffè Cilento, www.caffecilento.it, Campania
Caffè Trucillo, www.trucillo.it, Campania
Caffè Castorino, caffecastorino.it, Campania
Caffè Opinum, www.opinumcaffe.it, Basilicata
Escaffè, www.escaffe.com, Basilicata
Sao Caffè, www.saicaf.it, Puglia
Caffè Saicaf, www.saicaf.it, Puglia
Caffè Cremè, www.caffecreme.it, Puglia
Caffè Lazzarelle, caffelazzarelle.jimdo.com, Campania
Caffè Patria, Campania
Caffè Morettino, www.morettino.it, Sicilia
Caffen il Don Caffè, www.caffen.eu, Campania
Caffè Expresso, www.italianacaffesrl.com, Campania
Caffè Borbone – L’Aromatika, www.caffeborbone.it, Campania
Lollo Caffè – Dical, www.lollocaffe.it, Campania
Miscela d’ Oro, http://www.misceladoro.com/, Sicilia

Grøn kaffe (Caffè verde):
GreenCoffee Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Ginseng
Ginseng Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Kaffeerstatning på byg (Orzo):
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia


Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Kamille-te (Camomilla):
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Urte-te (Tisane):
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Honning (Miele):
Vastapi, www.vastapi.it, Campania
Solmielato, www.solmielato.it, Sicilia
Apicoltura Iblea, www.apicolturaiblea.it, Sicilia
De Nunzio, www.mieledenunzio.it, Campania
Sicilmiele, www.sicilmiele.it, Sicilia
Iacovanelli, www.iacovanelli.it, Abruzzo
Il Gallo al Grill, www.ilgalloalgrill.it, Calabria
Terre Nere, www.http://www.terrenere.it , Sicilia
Buona Salento, http://www.buonsalento.it/it/index.html, Puglia

Sukker (Zucchero):
Belsol, www.supermercatipiccolo.it, Campania
Zucchero Sudzuccheri, www.sudzuccheri.it, Campania
Zucchero Sicilzuccheri www.sicil-zuccheri.com, Sicilia
Zucchero D’Avino, www.davinozucchero.it, Campania
Zucchero Serafino, www.granzuccheri.it, Campania
Zucchero Sweet, www.sweetcompany.it, Campania
Zucchero Zeta, www.pomiliazuccheri.it, Campania
Zucchero Suicrà, www.suicra.it, Campania
Aromificio Barra, www.aromificiobarra.com, Campania

Sødemidler (Dolcificanti):
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Salt (Sale):
Sale di Sicilia, http://www.italkali.com/it/marchi.php, Sicilia
Armonia di Sale, http://www.italkali.com/it/marchi.php, Sicilia
SoSalt, www.sosalt.it, Sicilia

Sødt smørepålæg (Creme spalmabili):
Cioca, albadolciaria.it, Campania
Crema di Nocciole Fruit Service, www.fruitservice.eu, Sicilia
Crema di Mandorle Fruit Service, www.fruitservice.eu, Sicilia
Crema di Pistacchio Fruit Service, www.fruitservice.eu, Sicilia
Crema di Pistacchio I veri sapori dell’Etna, www.iverisaporidelletna.com, Sicilia
Pistacchiosa Di Stefano, www.produzionedistefano.net Sicilia
Fiasconaro, www.fiasconaro.com, Sicilia
Crema di Nocciole Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania
Crema Bicolore Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania
Noccioro45, www.noccioro.it, Campania
Galamella, www.galameo.it, Campania
Anutel, www.muscolodigrano.com, Calabria
Terre Nere, www.terrenere.it, Sicilia
Coral – Sorsi di Sicilia, www.coralsorsidisicilia.com, Sicilia
Le Cremose di Bacco, www.baccosrl.com, Sicilia
Crema di Pistacchio Bacco, www.baccosrl.com, Sicilia
La Golosa Di Bacco, www.baccosrl.com, Sicilia
Sodano, http://www.sodanogroup.it/, Campania
Crema di pistacchio ‘A Ricchigia, http://www.aricchigia.com, Sicilia.

Marmelade og syltetøj (Marmellate e Confetture):
Terre D’Amuri, www.terradamuri.it, Sicilia
Sicilfrutti, www.sicilfrutti.it, Sicilia
Agrirape, www.agrirape.it, Sicilia
Nevola, www.aziendanevola.it, Sicilia
Solefrutta, www.solefrutta.it, Calabria
Antichi sapori di Sicilia, www.antichisaporidisicilia.it, Sicilia
Orto D’Autore, www.ortodautore.net, Molise
Pintagro, www.pintagro.it, Sicilia
TradizionEvoluzione, www.tradizionevoluzione.com, Puglia
Cooperativa Nido di Seta, infonidodiseta.wix.com, Calabria
Serfunghi, www.serfunghicalabria.it, Calabria
Il Gallo al Grill, www.ilgalloalgrill.it, Calabria
Terre Nere, www.http://www.terrenere.it , Sicilia
Miele, http://www.mielegroup.it/, Campania
Agrisicilia, http://www.agrisicilia.eu, Sicilia
‘A Ricchigia, http://www.aricchigia.com, Sicilia

Frisk mælk (Latte fresco):
Centrale del Latte di Salerno, www.centralelatte.sa.it, Campania
Latte fresco Alta Qualità SP, www.supermercatipiccolo.it, Campania
Latte Zappalà, www.zappala.it, Sicilia
Latte Yma, www.yma.it, Campania
Latte Rugiada, www.latterugiada.it, Basilicata
Latte Altis, www.delgiudice.it, Molise
Latte Foreste Molisane, www.forestemolisane.it, Campania
Latte La Tramontina, www.latramontina.it, Campania
Latte Fattorie Donna Giulia, www.fattoriedonnagiulia.it, Basilicata
Latte Ragusa, www.ragusalatte.it, Sicilia
Latte Vallepiana, www.vallepiana.com, Campania
Latte CAP, www.cap-putignano.it, Puglia
Latte Silac, www.silac.it, Puglia
Latte Astorino, www.astorino.it, Calabria
Latte Puccio, www.lattepuccio.eu, Sicilia
Latte dell’ Appennino Campano, www.latteappenninocampano.it , Campania
Latte Nobile, www.lattenobile.it, Campania
Latte Fresco Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania

Yoghurt (Yogurt):
Yma, http://www.yma.it/, Campania
Burro Rugiada, http://www.latterugiada.it/, Basilicata
Del Giudice, http://www.delgiudice.it/, Molise
Fattorie Donna Giulia, http://www.fattoriedonnagiulia.it/, Basilicata
Vallepiana, http://www.vallepiana.com/, Campania
Silac, http://www.silac.it/ , Puglia
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania
(Non è facile – per esempio in Sicilia – trovare yogurt prodotto da aziende del Sud Italia. E su questo fronte andrebbe fatto uno sforzo per far arrivare lo yogurt prodotto nel Sud in tutto il Sud).  

Smør (Burro):

Burro Zappalà, http://www.zappala.it/, Sicilia
Burro della Centrale del latte di Salerno, http://www.centralelatte.sa.it/, Campania
Yma, http://www.yma.it/, Campania
Latterie riunite, http://www.latterieriunite.it/home.htm, Sicilia
Foreste Molisane, http://www.forestemolisane.it/, Campania
Del Giudice, http://www.delgiudice.it/, Molise
La Tramontina, http://www.latramontina.it/, Campania
Burro Vallepiana, http://www.vallepiana.com/, Campania
Burro latte Puccio, http://www.lattepuccio.eu/, Sicilia
Burro Astorino, http://www.astorino.it/, Calabria
Burro Silac, http://www.silac.it/, Puglia
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania
Formaggi freschi
Formaggi Zappalà, http://www.zappala.it/, Sicilia
Sole, http://www.lattesole.it/, Sicilia
Latterie riunite, http://www.latterieriunite.it/home.htm, Sicilia
Scamorza Puccio, http://www.latte-puccio.com/, Sicilia
Formaggi Ragusa, http://www.ragusalatte.it/, Sicilia
Formaggi Astorino, http://www.astorino.it/, Calabria
Formaggi Silac, http://www.silac.it/, Puglia
Formaggi CAP, http://www.cap-putignano.it/, Puglia
Barone Caseificio, http://www.caseificiobarone.it/, Puglia
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania

Fløde til desserter (Panna per dolci):
Hulalà, http://www.codap.it/index.phpoption=com_frontpage&Itemid=211, Campania
Foreste Molisane, http://www.forestemolisane.it/, Campania
Del Giudice, http://www.delgiudice.it/, Molise

Fløde til madlavning (Panna da cucina):
Gran Cucina, http://www.codap.it/index.phpoption=com_frontpage&Itemid=210, Campania
Foreste Molisane, http://www.forestemolisane.it/, Campania
Del Giudice, http://www.delgiudice.it/, Molise
Panna Ragusa, http://www.ragusalatte.it/, Sicilia
Panna Silac, http://www.silac.it/, Puglia
Panna CAP, http://www.cap-putignano.it/, Puglia
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania

Konserves:
Delizie Vaticane, www.delizievaticane.it, Calabria
Miele, http://www.mielegroup.it/, Campania

Dåsetomater (Conserve di pomodoro):
La Doria, www.gruppoladoria.com, Campania
Valgrì, www.valgri.it, Campania
La Torrente, www.latorrente.com, Campania
Tagliamonte, www.tagliamonte.biz, Campania
Gran Pomodoro Contorno, www.fratellicontorno.com, Sicilia
Annalisa, www.annalisa.it, Campania
Pomilia, www.pomilia.it, Campania
La Contadina, www.lacontadinasrl.com, Campania
Vitale, www.domenicovitale.com, Campania
La Casareccia, http://www.lacasareccia.it/, Campania
De Clemente, http://www.declementeconserve.it/, Campania
Strianese, http://www.agriconserverega.it , Campania
Pintagro, www.pintagro.it , Sicilia
Davia , www.davia.it , Campania
La Fiammante, http://www.lafiammante.it/web/it , Campania
ò Sole è Napule, http://www.osoleenapule.it/, Campania
Muraca, http://www.muraca.it/, Calabria
GranGusto, www.finagricola.it , Campania
La Palma, http://www.franzesespa.it/, Campania
Metelliana, www.pancrazio.it , Campania
Ciro Curcio, www.cirocurcio.it , Campania
La Costantinopoli, http://www.lacostantinopoli.it/, Campania
De Cecco, www.dececco.it , Abruzzo
La Rosina, http://www.larosinaconserve.com/, Campania
Divella, http://www.divella.it/, Puglia
La Padula, http://www.lapadula.it/, Campania
Orto D’Autore, www.ortodautore.net , Molise
CIRO, http://www.ciroconserve.it/, Campania
PUGLIESE, http://www.puglieseconserve.it/, Puglia
Sica, http://www.sicaconserve.it/, Campania
Il Gallo al Grill, www.ilgalloalgrill.it, Calabria
Tamma, www.tamma.it, Puglia
Miele, http://www.mielegroup.it/, Campania
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania
Conserve di Sicilia, http://www.rossoconservedisicilia.it/, Sicilia
Rega, http://www.agriconserverega.it, Campania

Pesto og krydderier til pasta og ris (Pesto e condimenti per pasta e riso):
Terre D’Amuri, www.terradamuri.it, Sicilia
Agromonte, www.agromonte.it, Sicilia
Donna Rosa, www.pensabenechiossone.it, Sicilia
Nevola, www.aziendanevola.it, Sicilia
Priebel, www.pribelcondimenti.com, Sicilia
Antichi sapori di Sicilia, www.antichisaporidisicilia.it, Sicilia
Pintagro, www.pintagro.it, Sicilia
Muraca, www.muraca.it, Calabria
De Cecco, www.dececco.it, Abruzzo
Divella, www.divella.it, Puglia
Orto D’Autore, www.ortodautore.net, Molise
TradizionEvoluzione, www.tradizionevoluzione.com, Puglia

Attinà, www.attinaeforti.it, Calabria
Foglie di Vitae, fogliedivitae.it, Puglia
Serfunghi, www.serfunghicalabria.it, Calabria
Bacco – Pesto alla Brontese, www.baccosrl.com, Sicilia
Bacco – Pesto di Mandorle, www.baccosrl.com, Sicilia
Conserve di Sicilia, http://www.rossoconservedisicilia.it/, Sicilia

Færdige saucer (Sughi pronti):
Serfunghi, www.serfunghicalabria.it, Calabria
Il Gallo al Grill, www.ilgalloalgrill.it, Calabria
Miele,http://www.mielegroup.it/, Campania
Conserve di Sicilia, http://www.rossoconservedisicilia.it/, Sicilia
Pralina, http://www.pralinasrl.com , Puglia

Patè og saucer:
Serfunghi, www.serfunghicalabria.it, Calabria
Buscema, www.buscema.com, Calabria
Conserve di Sicilia, http://www.rossoconservedisicilia.it/, Sicilia
Pralina, http://www.pralinasrl.com , Puglia
Peperoni arrostiti in barattolo
La Fiammante, http://www.lafiammante.com/lafiammante.asp, Campania
ò Sole è Napule, http://www.osoleenapule.it/, Campania
La Padula, http://www.lapadula.it/, Campania
CIRO, http://www.ciroconserve.it/, Campania
PUGLIESE, http://www.puglieseconserve.it/, Puglia

Listen kommer herfra:

Compra al Sud/ Dove acquistare i prodotti del Sud: biscotti, cornetti, fette biscottare, miele, caffè, zucchero, sale…

I Italien begynder foråret først den 21 marts. Men hvorfor?

“Hov, hvad var det, du sagde”, spurgte min italienske svigerfar mig engang, da jeg var på besøg i Salerno. “I dag er det endelig forår!” gentog jeg jublende, og pegede på kalenderen, der sagde den 1. marts. Nu var vi endelig inde i den måned, der mere af navn end af gavn symboliserede årets første forårsmåned.

Men svigerfar løftede højre hånd og svingede pegefingeren fra side til side. “Næ nej, foråret begynder først den 21. marts. Så, der går lige tre uger endnu!”

“Har jeg mon hørt forkert”, tænkte jeg, men slog det så hen. Indtil jeg hjemme i Danmark kom med samme ytring overfor en italiener. Han korreksede mig straks:”Ahh, tag den med ro, det er først forår langt inde i marts!”

Jeg kom til at tænke på uenighederne, fordi vi snart skriver 1. marts, og masser af mine venner har allerede bedyret, at de ikke kan vente med at gå foråret i møde.

Men hvad er egentlig korrekt? Når jeg googler ordene ‘forår’ og ‘primavera’, siger de danske sider, at foråret starter 1. marts, mens de italienske siger, at foråret indfinder sig mellem den 19-21. marts, alt efter hvordan kalenderåret ser ud.

Med hjælp fra kloge venner ser det dog ud til, at jeg endelig har løst gåden: der er åbenbart to måder at beregne en årstid på – den ene er den meteorologiske metode, som baseres på temperatur og atmosfære, og hvor man deler året ind i fire ‘størrelser’, med begyndelse den første i måneden.

Den anden metode er den astronomiske, hvor man ser på Jordens bane og lægger årstidernes skiften i forhold til jævndøgn. Og det er netop dette system, som man i Italien benytter sig af, mens man i Danmark bruger den meteorologiske.

En forklaring på italienernes brug af sidstnævnte kan være den italienske landmands afgørende kendskab til og afhængighed af månens faser, som skulle have stor indflydelse på planternes liv. Og omkring 21. marts er det forårsjævndøgn, hvorefter de lyse timer bliver flere end de mørke.

I den italienske folkeskole bruges mange timer på at forklare børnene, hvorfor årstiderne er defineret, som de nu er. Selv husker jeg ikke at have modtaget undervisning i årstidernes skiften i min egen skole, men det er måske forsvundet sammen med så meget andet i tidens store sandur?

Ligegyldig hvad: Nyd forårets komme, hvor du end er, hvornår det end kommer.

Illustration: fotografisk gengivelse af Sandro Botticelli’s La Primavera fra slutningen af 1400-tallet. Det er Foråret, som kommer skridende ind fra højre, mens blomstergudinden Flora lige ved siden af ankommer med blomster ud af munden. Fra Wikipedia.

Il Caffe Sospeso – Napolis geniale og gratis kaffe, der både varmer kroppen og sjælen

Skoldhed espresso er en ligeså stor del af den napolitanske identitet som pizza og fodbold, men vidste du at der findes en gratis variant kaldet caffe sospeso, som enhver kan donere ved byens kaffebarer, og som så kan ligge og vente på en værdigt kaffetrængende, der ikke selv har råd til at købe sig en espresso?

Jeg synes det er en genial konstruktion, og  jeg har selv uddelt adskillige caffé sospesi rundt omkring i hele Syditalien. Senest på en bar i bjergbyen Aidone i centrum af Sicilien, hvor det blev anset som dagens attraktion at stedets travleste kaffebar fik doneret en kop kaffe af en dansk pige. Men Napoli er kaffens hjemby, og selvfølgelig er det herfra. Il caffé sospeso stammer. Termen betyder direkte oversat ’suspenderet’ eller ’udskudt’ kaffe og dækker over en helt særlig form for barmhjertighed, der bunder i napolitanernes syn på espresso som en menneskeret.

Fænomenet menes at gå tilbage til starten af 1900-tallet, hvor kaffen begynder at blive allemandseje for selv de fattigste i Napoli. At kaffe generelt har så stor betydning i byen menes at tilskrives flere faktorer, blandt andet at Napoli var kongeby fra 1400-1800tallet for det spanske overherredømme, hvis spidser som nogle af de første i Syditalien smagte på den skarpe drik.

Kaffeglæden spredte sig efterhånden til alle sociale klasser, og dens opkvikkende egenskab blev efterhånden anset som livsnødvendig, ligesom det daglige brød. Og så er Napoli kendt for sit rene, kalkfattige vand, hvilket er essentielt for en velsmagende espresso. Nogle af de første historier om den suspenderede kaffe går tilbage til perioden under første verdenskrig, hvor Italiens deltagelse i den europæiske konflikt og sammenfaldet med flere epidemier tærede så meget på Napolis befolkning, at der udbrød regulær hungersnød. Folk, der havde midlerne, begyndte at lægge penge på skranken i kaffebaren, så den næste trængende i køen kunne få sig en kop kaffe – en tradition var født.

Under 2 verdenskrig var il caffé sospeso et udbredt tegn på næstekærlighed, og i årtierne derefter blev det en forankret tradition at kunne betale en kop kaffe forud til en fremmed i nød. Da det økonomiske boom også kom til Syditalien og folk fik flere penge mellem hænderne, levede den suspenderede kaffe videre, og var især noget, man tilbød, hvis man havde en særlig heldig dag. Gestussen med at tilbyde andre en kop kaffe er desuden et af de mest hårdføre ritualer i Syditalien, hvor der kan opstå dramatiske optrin i en vennekreds, fordi én vil give kaffe til alle i slænget, mens alle de andre værger sig og forsikrer den gavmilde om, at det skam er deres tur til at betale for ham eller hende.

På den lille kaffebar Mexico på Piazza Dante i Napolis gamle centrum kan man give en suspenderet kaffe. Pigen ved kassen laver en lille billet som viser, at der er en caffé sospeso at hente.

Fænomenet om den suspenderede kaffe åbner et interessant vindue ind til en helt særlig napolitansk kategori af næstekærlighed. Når man betaler for en gratis kaffe, giver man noget videre til én, man ikke kender. Og idet nogen drikker den donerede espresso, ophæves udskydelsen, og kaffen bliver virkelighed og får funktion som både krops-og sjælevarmer. Der ligger noget eviggyldigt barmhjertigt i at give og tage imod blandt fremmede, og den suspenderede kaffe skaber noget af den sociale lim, som mange napolitanerne i århundreder har været afhængige af, for at kunne overleve.

Som socialt fænomen kan Il caffé sospeso anses som et kompas, der konstant aflæser Napolis og Syditaliens mentale og økonomiske tilstand: i trange tider er der masser af caffé sospesi at nyde rundt omkring på byens barer – det skete for eksempel under finanskrisen, hvor fænomenet blomstrede op efter at have slumret under materialismen i 2000’erne, og spredte sig til andre sektorer. Pizzeriaet Ciro Oliva Concettina ai Tre Santi begyndte at servere suspenderede pizzaer til de hårdest ramte i Sanità-kvarteret,  og på flere af Napolis bagerier kunne man købe brød på forskud til nødstedte, der således kunne lægge vejen fordi og få et duftende, nybagt brød udleveret på en andens regning.

I dag drikkes der hver dag dusinvis af suspenderede kaffer i Napoli, fra den mindste, støvede bar til den smukkeste af slagsen, og har man både modet og behovet for det, skal man blot gå op til barista’en bag baren og spørge, om der mon ligger en caffé sospeso klar? Er du heldig, er der bingo, og ikke, kan du selv lægge en kaffebillet klar til den næste i køen. Selv på den fornemste af dem alle, Caffé Gambrinus ved Piazza Plebiscito, skylles de suspenderede kaffer jævnligt ned, og jeg bidrog selv til ritualet ved at donere en suspenderet kaffe, sidste gang jeg var i Napoli – mere præcist på den legendariske Bar Mexico ved Piazza Dante, og jeg syntes, det var så sjovt, at jeg dokumenterede det lille optrin. Billederne kan ses i denne artikel.

 

Kom rask gennem efteråret: 5 tips og tricks til et stærkt helbred fra Syditalien

Hvis der er noget, jeg har lært fra mine år i Syditalien er det, at Middelhavsområdet er en regulær skatkiste af viden om vores krop, som mange steder er blevet glemt.
Alt imens jeg er opvokset i en nordeuropæisk kontekst, hvor begrundelserne for enhver sygdom og helbredelse altid er videnskabeligt funderede, har jeg alligevel aldrig følt mig så uvidende som under mit liv i Salerno. Her mødte jeg nemlig helt andre måder at aflæse sin krop på, og lærte at respektere elementerne og årstidernes indlfydelse på vores helbred.
Med efterårets komme er det er derfor blevet det oplagte tidspunkt at øse lidt af de sjove, tankevækkende og anderledes helbredstips, som jeg oplevede omkring mig. Nogle af dem får mig stadig til at trække lidt på smilebåndet, men måske der er noget om snakken? Hvad tænker du? Her kommer de ihvertfald – Salute!
1: Vær opmærksom på årstidernes skiften
Årstiderne er det årshjul, som samtlige syditalienere lever deres liv efter. Hvadenten de er bosat i byen eller på landet, har årstiderne en direkte indvirkning på deres tilstand, humør og ja, helbred.
Når årstiderne skifter resulterer det i temperatursvingninger og anderledes luftfugtighed, og syditalienerne ved, at disse forandringer kan aflæses i kroppen. I Salerno oplevede jeg flere gange folk tilskrive hovedpiner, træthed, uoplagthed og gigtsmerter det faktum, at man gik fra sommer til efterår, eller fra efterår til vinter. Generelt ubehag blev forklaret med denne slags vejrskifte, især hvis man gik fra et stærkt højtryk til et stærkt lavtryk, eller omvendt.
2: Skærm nakken mod kastevinde
En af de helt store trusler mod helbredet i Syditalien er de såkaldte ‘colpi d’aria’ – direkte oversat ‘slag af vind’, som med det køligere vejr og den kraftigere efterårsvind kan udsætte kroppen for chok.
I Salerno var disse kastevinde, som hujede gennem gyder og nedad bjergvægge, suverænt den største grund til dårligdomme: uregelmæssig menstruation, ørepine og hovdpine, for eksempel,  og resulterede i værste fald i ‘cervicale’, stive nakker, som syditalienere frygter, og som de skærmer sig imod ved at gå med halstørklæder, halsedisser og hætter allerede inden sommeren går rigtig på hæld.
3: Gå ikke udenfor med vådt hår
En af de værste ting, jeg gjorde under mit ophold i Syditalien, var dengang jeg gik udenfor med langt, vådt hår. Det var sommer, men jeg fik stadig at vide at det våde hår kunne give mig gigt, ‘cervicale’, feber og forkølelse, og at hårtørrer er obligatorisk.
Efter jeg atter er flyttet til Danmark kan jeg stadig godt finde på at gå udenfor med vådt hår, men til gengæld har jeg fundet ud af at jeg altid bliver snot forkølet, hvis jeg falder i søvn/går i seng med fugtigt hår. Måske det er noget om snakken? Når det sker sender jeg hver gang en kærlig tanke til mine syditalienske venner og deres formaninger.
4: Ondt i halsen? Frem med citronerne
Jeg blev faktisk ofte syg, da jeg boede i Salerno, hvilket dog suverænt må tilskrives mine daglige boligforhold. Jeg havde nemlig lejet mig ind på et lille værelse med utætte vinduer og skimmelsvamp, så jeg fik kronisk halsbetændelse.
Et syditaliensk universalmiddel mod halsbetændelse er at gurgle sin hals flere gange om dagen med citronsaft. Hver gurglen skal vare så lang tid som muligt – minimum et minut – og jeg fandt med min lidelse ud af, at øjensynligt alle omkring mig gik og gurglede hals i citronsaft, også når der ikke var noget tydeligt galt. Mere som en slags ‘man ved aldrig.’
Tilsidst kom jeg mig over min kroniske halsbetændelse, men først da det blev sommer og skimmelsvampen faldt til ro i min lejlighed.
5: Pas på den skrøbelige fordøjelse
Fordøjelsen er ofte centrum for syditalienernes helbred. Det er udfra den, at de aflæser deres sundhedstilstand, og det giver god mening. De er suveræne til at udpege et fordøjelsesorgan, hvis det gør ondt, hvor de fleste danskere blot kan sige: “Jeg har ondt i maven” uden at ane, om smerten kommer fra tarmene, mavesækken, galdeblæren eller leveren.
Når vejret bliver køligere og mere fugtigt betyder det, at der kommer nye, tungere råvarer i maden. Det skift kan forårsage lidt rumsteren i maveregionerne, og helt slemt bliver det, hvis man efter et solidt måltid går ud i kulden uden at dække maven ordenligt til. Det kan give mavepine og i værste fald dårlig fordøjelse.
Så ved I det!

La passeggiata – den livsnødvendige spadseretur

“Ved du hvad det her er?” Blev jeg spurgt midt på gaden i Salerno, efter at vi havde taget et par ture op og nedad strøget. Corso Vittorio Emanuele, der udgjorde en af de mange færdselsårer i byen. Corso’en var omgivet af borgerhuse fra Italiens Belle Epoque-periode, og de gjorde sig hver dag ligeså statelige som menneskene for deres fødder. ”En gåtur uden mål og med?” svarede jeg ironisk mine italienske venner, for jeg havde allerede både set og deltaget i la passeggiata, inden jeg blev spurgt så direkte, uden egentlig at forstå, hvad vi lavede.

Deres ansigter klarede op:”Netop! Det er en ørkenvandring uden ende. Ned til byparken og tilbage langs havet. Om på hælen, og så gør man det samme igen. Hver dag, hele året, hele livet.” Men selvfølgelig var forklaringen ikke uden ironi. Den lå i måden, de udvekslede blikke på, da beskrivelsen faldt. For enhver syditaliener ved godt, at selvom den ritualiserede spadseretur, som kan betragtes i en hver by, selv den mindste flække, umiddelbart kan virke overfladisk og  tilfældig for en udefrakommende, så er den ramme alvor.

Vigtigere end fodbold. Meget vigtigere

For nordeuropæere bliver den  italienske kultur mestendels formidlet gennem massemedierne og deres kommercielle vægtning af, hvad der er ægte latinsk adfærd. Det får ofte italienerne til at fremstå karikerede og besatte af ganske få ting: sport, mad, erotik. Og skal man tro den helt store myte om italienerne, som vi bliver fodret med gennem tv-kanalernes snævre underholdningslinse, er FODBOLD den ultimative begivenhed, der samler det italienske folk.

Alt imens jeg ydmygt anerkender sportsgrenens vigtighed vil jeg stadigvæk hævde, at la passeggiata, syditalienernes daglige spadseretur på et nøje udvalgt sted og på et nøje udvalgt tidspunkt i døgnet, suverænt er den kulturelle handling, der involverer flest, og som har mest indflydelse på den enkeltes liv.

Da jeg boede i Italien, var ingen i min kærestes familie tifosi, fodboldfans. Et par af hans venner fulgte det lokale fodboldhold ovrefladisk– en af kom regelmæssigt på stadion, mens min salernitanske veninde en enkelt gang tog mig med til en kamp, dog mere som et påskud for selv at betragte fænomenet på afstand, end for at heppe på sin hjembys helte.

Fra strøget og ned mod havet

Hvor alle imidlertid indfandt sig med regelmæssig punktualitet, var på ruterne for la passeggiata, som i Salerno havde hele 3 færdselsårer til rådighed. Hver og en af dem blev frekventeret efter usagte men fast etablerede regler:  Længst inde i byen, På strøget Corso Vittorio Emanuele, promenerede et bredt udsnit af befolkningen – gerne de arbejdsduelige, pensionisterne og de handlende – hver eftermiddag fra 17-20. Samtidigt kunne man shoppe og lige få hilst på sine mange bekendte, på vej til eller fra arbejde.

Jo længere, man rykkede ned mod havet, jo flere regler var der for adfærden under la passeggiata, og jo yngre blev klientellet: Nummer 2 rute gik langs den palmeflankerede havnepromenade Lungomare Trieste, med fejende udsigt til solnedgangen og de første små bjerglandsbyer på Amalfikysten, der som et langt forbjerg rager ud i Middelhavet fra Salerno og først slutter 50 kilometer længere mod nordvest,  ved Punta Campanella og Capri.

I modsætning til ruten på strøget, der havde sin start og slutning ved usynlige grænser i begge ender af Corso’en,  havde la passeggiata langs vandet klart definerede rammer, nemlig ved den 200 år gamle bypark, omgivet af et ligeså gammelt filigransirligt jernhegn, og fuld af skyggefulde træer. Her ved denne nordligste forpost startede – eller sluttede, alt efter hvilken vej, man kom fra – la passeggiata, mens den i den anden ende af ruten endte ved et krigsmonument, og – meget belejligt – udfor en af byens mest legendariske iskiosker, Bar Nettuno.

Salernos gamle bypark, la villa comunale, er skæringspunktet for mange borgeres passeggiata. Fra Wikipedia.

Gæster udefra med blodsprængt hud

Indenfor denne strækning på cirka 100 meter promenerede især byens forældre med deres børn i klapvogn i weekenderne, de studerende og de helt unge, ofte i selskab med deres søskende. Og længere sydpå hinsides krigsmonumentet kunne italienere fra Salernos bagland finde på at strække benene, i behørig afstand fra de lokale. De kom ofte ned til havnepromenaden efter søndagsfrokosten, satte sig fyldte og mætte ind i deres biler og trillede ned til Salerno, hvor de, på trods af ihærdige forsøg på at ligne byboerne, alligevel altid skilte sig ud.

Mine venner sagde, at man tydeligt kunne se, hvem der kom fra byen og hvem der kom fra bjerglandsbyerne, ud fra deres blodsprængte kinder og grovere hudtone. Og så var der naturligvis deres lave statur og påklædning som altid var for farverig og for overdreven, deres dialekt og deres dårlige manerer.

’Fare la notte in bianco’

Ved Lungomare havde la passeggiata desuden den udbygning, at der bag palmerne og de små plæner løb en ekstra fodgængersti, flankeret af bænke og blomstrende buske. Det var her, man som kærestepar kunne flette fingre og flirte, og hvor det var tilladt at holde i hånd, mens man spadserede.  Utallige er de gange, hvor jeg som ved et uhørligt løsen har set hænder blive samlet, knuget og siden sluppet her, alt efter hvor man befandt sig på distancen.

Den tredje og mest farverige rute for la passeggiata, der mere end noget andet skabte rammerne for de unges nocturne gå-ud-rutiner, var strækningen bag byparken, der lå i forlængelse af den trafikerede Via Roma og byens postkortsmukke facader. Her kunne man efter aftensmaden skride forbi Salernos mest chikke barer og restauranter med det formål at se og blive set, og denne passeggiata var især frekventeret i weekenden og i de hede sommermåneder, hvor byens giftemodne ungdom kunne gå i byen og gøre ’natten hvid’, som man siger på italiensk om dem, der hellere vil feste end sove.

Passeggiata som antropologisk studie

Det har igennem tiden ikke skortet på antropologer, som har studeret den syditalienske passeggiata, og det viser sig at spadsereturen har genkendelige træk i hele landsdelen, der foregår henover sædvanlige skel som køn, alder og social status. Mens la passeggiata altid knytter sig til særlige gader og pladser i en given by, eksisterer der derudover en slags nedarvet konsensus, der synes at stamme hinsides tid og sted, og som udspringer af et dybere, kollektivt behov.

En af antropologerne er den italiensk-amerikanske antropolog Giovanna Del Negro , som blev så fascineret af den rituelle spadsereturs anatomi under sine besøg i sin italienske families abruzzesiske hjemstavn, at hun satte sig for at undersøge den metodisk. Resultatet blev bogen La Passeggiata, og indholdet kan på slående vis bruges som en slags koreografisk og antropologisk skabelon for den syditalienske passeggiata, som den tager sig ud i hele landsdelen.

Del Negro fandt ud af at la passeggiata på trods af sin umiddelbart tilfældige spadseren er underlagt strenge, sociale koder. Udover de fastlagte strækninger, der ofte befinder sig indenfor rammerne af naturlige, fysiske afgrænsninger som en piazza, en park eller en kirke  – men ikke altid, afgrænsningerne kan også ligge midt i den tomme luft og udgøres af en kollektiv bevidsthed om, hvorfra og hvortil spadsereturen udfolder sig –  spiller sammensætningen af byens borgere også en stor rolle under la passeggiata.

Først og fremmest promenerer man aldrig alene, men altid i enten par eller grupper. Og dernæst er det langtfra tilfældigt, hvor folk befinder sig på ruten. På et hovedstrøg som Corso Vittorio Emanuele i Salerno vil midten af vejen indtages af cirka 16-60-årige, som i et hverken for langsomt eller for hurtigt tempo skrider op og ned af den udstukne rute.

Unge mænd og kvinder har hovedrollen

Dem, der er yngre eller ældre, går imidlertid inde ved husfacaderne langs butikkerne, mens de allerældste og dårligt til bens betragter sceneriet fra en balkon, et bord eller en stol udenfor den lokale bar. Bruger man noget tid på at studere la passeggiata fra en af disse udsigtsposter bliver det efterhånden klart for én, hvem der er de egentlige hovedrolleindehavere under spadsereturen: det er de unge kvinder, der viser sig frem og flirter og socialiserer med de unge mænd og deres venner.

Både mændenes og kvindernes opførsel og påklædning kommenteres af tilskuerne, og det bliver tydeligt at gåturens primære funktion er at indføre og fastholde byens borgere i fællesskabet.  Bedømmelsen under spadsereturen tjener som hjælpende retningslinjer for kønnenes opførsel, og la passeggiata har endog fysiske koder, som de spadserende indordner sig under: når kvinderne slår ind på ruten, bliver deres gang langsommere og mere vuggende, de går arm i arm med veninderne, mens mændene praktiserer hvad der kan kaldes ’et menneskeligt udråbstegn’, hvor én i gruppen kan finde på at standse brat og begynde at uddybe et synspunkt, mens hans ledsagere fortsætter et par skridt, inden de opdager at han er stoppet.

Et ældgammelt ritual i hele Sydeuropa

Sådanne spadsereture er kendt fra det meste af Sydeuropa – faktisk i de fleste katolske lande, som netop har en forkærlighed for processioner og optog, hvor iscenesættelsen er en stor del af oplevelsen. De foregår i hele Italien, dog ofte med mest entusiasme mod syd, hvor samfundsstrukturerne endnu beror stærkt på de menneskelige relationer.

I Italien menes de at have deres oprindelse i middelalderen og renæssancen, hvor borgerstanden voksede frem og  adelen blev rigere grundet handel, hvorfor den rituelle passeggiata var en måde at vise sin magt og status frem på. I takt med at samfundsklasserne blev nedbrudt op igennem historien inkluderede la passeggiata stadigt flere, og efter 2 verdenskrig blev den fuldstændigt demokratiseret og kunne nu favne alle borgere.

Selvom ovenstående fremstilling af Del Negro er både generaliserende og rigid – langtfra alle moderne syditalienere har tid, lyst og mulighed for at deltage i la passeggiata hver dag, og særligt unge syditalienere medgiver, at de af og til kan føle sig hæmmet af de sociale konventioner og presset til at opføre sig og se ud på en bestemt måde under spadsereturen – så er der ingen tvivl om, at la passeggiata udgør en vigtig ramme for menneskelig kontakt, hvor tilhørsforholdet og relationen til landsbyen, vennerne og familien holdes ved lige.

Jeg ser dig – altså eksisterer vi begge

Der hviler et værdifuldt element af syditaliensk ublufærdighed i la passeggiata – en hyldest af det direkte blik og af øjenkontakten, som mange nordeuropæere kan føle sig forlegne ved at møde i Italien, men som bunder i oprigtig interesse for hvad andre mennesker foretager sig i ens nærhed. Det er anderkendelsen af at man eksisterer i den selv samme virkelighed, og dermed har gensidig værdi.

Som en af mine italienske veninder engang sagde til en dansker, som hun havde med på fortovscafé midt i en hektisk passeggiata, og som blev forarget over min venindes kommentar til en forbipasserende mands dristigt opknappede skjorteærmer: ”Er du ikke lidt overfladisk, sådan at kommentere hans udseende?” Spurgte danskeren. Min veninde kiggede måbende på hende:” Hvad mener du? Han  gør det jo for vores skyld – holdt jeg mund, ville det være som om jeg ikke havde set ham.”

Hovedillustration: Havnepromenaden Lungomare Trieste i Salerno. Fra Wikipedia.

 

MINDRE JORDSKÆLV RUNDT OMKRING I EUROPA – OGSÅ I SOLFATARA-KRATERET NÆR VESUV, POMPEI OG NAPOLI

Da der forleden var jordskælv i Jylland rejste det øjenbryn herhjemme, fordi skælv så sjældent ses på vores breddegrader. Men faktisk har der i de seneste par uger været flere mindre skælv rundt omkring i Europa, især i Grækenland, Tyrkiet og i Syditalien – sidstnævnte sted var skælvene koncentreret til det vulkanske område omkring Solfatara-krateret, som ligger nord for Napoli og under sin skorpe rummer Europas største og farligste supervulkan.

I tirsdags kunne jeg se at flere af mine Facebook-venner i Napoli skrev på deres væg:”MÆRKEDE I DET? TINGENE RYSTEDE I MIN LEJLIGHED”. Der var to af slagsen lige efter hinanden, men heldigvis er disse småskælv harmløse og en integreret del af det at bo i jordskælvsplagede regioner som Campania, Molise og Abruzzo. Lokalbefolkningen har dog samtidigt lært at være fornuftigt vågne overfor den fare, som de potentielt bor lige op og nedad. Napoli (og Etna længere mod syd på Sicilien) ligger nemlig lige på grænsen mellem den afrikanske og europæiske kontinentalplade, der med mellemrum bevæger sig når førstnævnte maser sig ind under Europa. Og i maj måned blev der målt et mindre skælv direkte nede i Vesuvs krater.

Begge skælv blev i tirsdag målt til cirka 2.5 på Richterskalaen og havde deres epicenter i Pozzuoli, blot 2 kilometer under jorden lige der, hvor Solfatara-krateret ligger. Pozzuoli har igennem århundreder været påvirket af det faktum, at byen ligger lige ovenpå supervulkanen, der breder sig ud under hele Napolibugten. Havet kan koge og slippe svovlgasser op til vandoverfladen, og der åbner sig løbende nye sprækker ned til lavaen, hvilket er helt normalt for slumrende vulkaner.

Foto: Et af Vesuvs udbrud cirka 1775, set fra Portici, malet af Joseph Wright of Derby. Wikipedia.