Category Archives: SICILIEN

Parco di Argimusco – en usædvanlig skulpturpark formet af vind og vejr

Hvis du ser godt efter på billedet, kan du godt se hende: En bedende Madonna i profil, med hænderne foldet foran sig i bøn, øjensynligt perfekt udhugget i hård granit. Og hun er ikke alene på højsletten: en gigantisk ørn breder sine vinger ud foran solnedgangen, dér står en pelikan, og derovre en ugle. Lige øst for Nebrodi-nationalparken, der udgør Siciliens vigtigste, grønne lunge på øens nordkyst, finder man den fascinerende Argimusco højslette, der siden tidernes morgen har været omgærdet af mystik.

Rundt omkring i det græsbeklædte månelandskab kan man nemlig finde sten og klipper, der ligner mennesker og dyr på en prik, som om nogen engang har udhugget dem med stor, kunsterisk sans. Hvilket urfolk står mon bag? Og har stenskulpturerne mon noget med stjernehimlen at gøre?

Jeg har selv vandret i det utrolige landskab og isæt tabt kæben foran Den Bedende Madonna – en enorm klippe, hvis ene side på perfekt vis ligner en kvinde med bøjet hoved og foldede hænder. Mange myter og legender knytter sig til figurerne i Argimusco, men på trods af deres usævanlige kunstfærdighed mener arkæloger, at der ikke ligger menneskehænder bag fænomenet, men rettere drejer sig om klipper, der igennem årtusinderne er blevet præget af vind og vejr og fået usædvanlige, antromoforbe former.

En af klipperne på Argimusco-sletten ligner en ørn, der folder sine vinger ud.

Nu er det ikke kun de lokale, der priser Argimuscos skønhed og særlige stemning – hele Sicilien har fået øje på den skønne plet nord for Etna, og forleden blev der i den nærliggende landsby Montalbano Elicona holdt en kongres af videnskabsmænd, som kunne bekræfte, at Argimusco lever op til alle kriterier for at blive erklæret UNESCO verdensarv.

Næste skridt bliver indstille stedet til at komme under UNESCOS hæder og beskyttelse. Og jeg kan varmt anbefale at besøge Argimusco, når man er på de kanter.

EN HYRDE HAR BYGGET SYDSICILIENS MEST SPEKTAKULÆRE UDENDØRSTEATER

Sicilien er fuld af smukke udendørsteatre, hvoraf det græske i Taormina er verdensberømt. Men et langt mere hemmeligt men ikke desto mindre ligeså smukt sted udgør et højdedrag i sicaner-bjergene, der tårner sig op bag Agrigento ved siciliens sydkyst. Her, i 1000 meters højde udenfor bjergbyen Santo Stefano di Quisquina, har hyrden Lorenzo Reina bygget et utroligt teater, der udenfor sæsonen omgives af 70 æsler og en stor gruppe får.

Lorenzo er nemlig af hyrdebyrd, og det var arbejdet med dyrene, der åbnede hans øjne for den utrolige placering. En dag, da han gik blandt sine dyr, stod han på plateauet, hvorfra man på et god dag kan skimte Pantelleria i det fjerne Middelhav. Og han begyndte spontant at bygge skulpturer af de tilhåndsværende sten, og før han vidste af det, var han igang med at bygge verdens højest beliggende udendørsteater.

Projektet udviklede sig, og idag er omgivelserne blevet et slags maleri, der indrammer havet og bjergene, og i hvis midte kunstnere, musikere og dansere nu opfører taterstykker på en scene under åben himmel.

Stedet hedde Teatro Andromeda, og har omdannet hele lokalområdet til en udendørs kunstoplevelse, komplet med skulpturer og kæmpemaskiner, der ligger strøet rundt i landskabet. I hele august har Teatro Andromeda rummet dans og dramatik, og udenfor sæsonen kan man bestille en guidet rundtur i området via hjemmesiden w.taeatroandromeda.it. Du kan også tage direkte kontakt til Lorenzo og møde ham på fattoriadellarte@gmail.com Tel: +39 328 7671914.

PÅ SICILIEN BOR DER FARAO-HUNDE SOM STAMMER FRA DET EGYPTISKE HOF

Den ligner faktisk en egyptisk hieroglyf i sig selv, og noget, der sagtens kunne være blevet malet på en faraograv i Kongernes Dal. Og Siciliens helt unikke hunderace, Il Cirneco, siges også at stamme fra de fønikiske handelsmænd, som for 3000 år siden bragte hunden til øen fra faraoernes hof.

Idag er hunden øens mest karakteristiske hunderace og er særlig tilpasset det barske liv på Etna, hvor den bruges til jagt efter kaniner og harer. Den kan nemlig nå en imponerende fart på 45 kilometer i timen, og er lynhurtig til at skifte retning.

Den bløde, lyse sandfarve er hunden mest almindelige nuance, som får den til at falde i ét med sommerens tørre vulkanjord, og Il Cirneco er så hårdfør, at enkelte eksemplarer bliver helt op til 20 år gamle.

Mønt fra Segesta, en 2500 år gammel, græsk koloni på Sicilien, som menes besmykket med en cirneco-hund.
Mønt fra Segesta, en 2500 år gammel, græsk koloni på Sicilien, som menes besmykket med en cirneco-hund.

Hunden kan sagtens være social med andre, men den foretrækker at holde sig helt tæt til sit menneske og lever bedst i en symbiose med hende eller ham. Hunden har dog en forkærlighed for de åbne vidder, og slippes den løs i åbent land, bor man først have bundet et stærkt, mentalt bånd med den.

Il Cirneco menes at være i familie med de farao-hunde, som også eksisterer på Malta, og er udover på Sicilien også blevet populær i USA.

Foto: fra Wikipedia

KENDER DU DET NÅR SICILIEN TAGER FUSEN PÅ EN?

Mød Calascibetta, den hemmelige oase som jeg ikke havde hørt om før forleden:

Til maj 2018 tager jeg på research-tur for at opdatere min bog Turen Går Til Sicilien, og jeg bliver gang på gang overrasket over alle de vilde hemmeligheder, som den lille ø rummer. Har du for eksempel nogensinde hørt om Calascibetta? Jeg havde ikke, før jeg i går satte mig ned for at begynde på forårets rute. Jeg vil nemlig gerne vide mere om Siciliens centrum på min næste rejse derned, og pludselig stødte jeg på denne ældgamle juvel af en by, der blev grundlagt i 800-tallet af araberne i bakkerne nord for Enna og Caltanissetta, og idag har 4.500 indbyggere.

Med sine smalle gader, krogede middelalderhuse og skæve kirker er der grund nok i sig selv til at besøge byen, som jeg glæder mig til at berette mere om til foråret. Men der er flere ting, som gør Calascibetta til meget mere end blot et kønt postkort:

– Fra byen går der antikke 3 veje (som oprindeligt var imponerede 36 meter brede) i hver deres retning mod havet. Calascibetta ligger nemlig placeret således, at der er lige langt til både syd, nord- og østkysten, og det var smart for de mange handelsfolk og royale spidser, der siden normannerne udbyggede fæstningen til en egentlig by, kom til Calascibetta. Stedet var nemlig ’kongelig privilegeret’ og havde tætte bånd til den royale familie på øen.

– Calascibetta havde en af Siciliens mest vitale, jødiske befolkningsgrupper, der boede i deres eget kvarter udenfor centrum, og bidrog til byens handelsliv. Ruinerne fra ’la giudecca’ kan stadig ses.

– Cirka 4 kilometer fra Calascibetta finder man ’den byzaninske landsby’ – il villaggio bizantino’ – hvor de allerførste byzantiske tilflyttere slog sig ned i 500-og 600tallet. ’Byen’ er hugget ud i klipperne i en dalsænkning, og man kan selv udforske hulerne, der indeholder kirker og gravkamre i form af hylder hvor man for 1500 år siden placerede de døde. Eventyret venter!

Fotos: Davide Mauro og Yulca Lucia, Wikipedia

Siciliens bønder kæmper for renere jord og tager kampen op mod de multinationale selskaber

Efter flere vandværker herhjemme har fundet høje doser af sprøjtegift i vores grundvand har debatten bølget frem og tilbage om måden vi behandler vores landbrugsjord på, men et af de steder, hvor de lokale landmænd virkelig har taget kampen op mod kemien, er i centrum af Sicilien, hvor der har udviklet sig et spændende fællesskab af ildsjæle, som er begyndt at dyrke øens ældgamle kornsorter.

Der er tale om en revolution. Hvorfor? Dels fordi et rekordhøjt antal italienere i disse år bliver dødssyge af glutenallergi grundet de genmanipulerede kornsorter, som i årtier har præget det italienske landbrug, og som har et voldsomt gliutenindhold i forhold til de gamle kornsorter, og dels fordi disse ‘kunstige’ frø kun kan overleve ved hjælp af sprøjtemidler. Brugen af de moderne kornsorter har desuden tvunget den sicilianske bonde ind i en destruktiv cyklus, for såsæden skal købes af de multinationale selskaber hvert år, da man ikke kan genså de gamle grundet deres ødelagte dna.

At genså de meget sundere, antikke kornsorter er derfor også et oprør mod en kornindustri, der fjerner bønderne fra deres egen jord og gør dem afhængige af sprøjtemidler, gunstgødning og glyfosat, da disse korn ofte ikke kan modne ved egen hjælp, men skal ‘udtørres’ med kemi.

Ildsjælen, der startede oprøret, er Giuseppe Li Rosi, som på sin gård Terre Frumentarie vest for Etna har startet en vigtig revolution. Jeg interviewede ham sidste forår, hvor han fortalte mig om hvordan overvågningsfly fløj over Sicilien, og han gemte sig, ‘som om han solgte marihuana’. Idag har han lov til at dyrke sine frø, men kun fordi det kan lade sig gøre under lovgivningen for økologisk jordbrug.

Giuseppe passer desuden på den lokale genbank, som opbevarer og udvikler på de antikke korn, og som er blevet centrum i et livligt bytteri af frø. Disse kornsorter betyder nemlig nyt liv for bønderne, som nu har fået et bedre økonomisk markedsgrundlag i hele Europa, for mange lande har fået øjnene op for det sundere og mere bæredygtige korn fra Sicilien.