Category Archives: TIPS OG TRICKS

Find rundt i Syditalien: Tips og tricks til at tyde vejkortenes mysterier

“Du skal bare fortsætte ned ad vejen her, så langt du kan komme, så når du til en spinkel bro, hvor du må LOVE mig at holde dig inde i midten, og bagefter ser du en afkørsel, som du FOR GUDS SKYLD ikke må tage! Fortsæt istedet til højre, og kør så langt du kan komme. Så er du fremme!”

Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har fået velmenende råd fra søde syditalienere, når jeg har bevæget mig rundt i regionerne syd for Rom. Alle er utrolig hjælpsomme, når jeg spørger om vej, men alligevel er det som om, de har et helt andet vejkort inde i hovedet end mig. Man kan støde på alt på vejen: fåreflokke, flækkede veje, ja selv æsler, der søger skygge nær ens parkerede bil!

I april og maj i år drønede jeg rundt i Siciliens midte for at opdatere den seneste udgave af Turen Går Til Sicilien – et område der er notorisk kendt for sin mangelfulde skiltning og dårlige infrastruktur. Og jeg kom konstant på afveje. Det er nemlig sjældent nok at kende en adresse, når man skal fra A til B i Syditalien, og selv med et vejnummer, kan man bruge timer på at finde frem til sit hus eller sin lejlighed. Oveni er mange kort over Syditaliens regioner fulde af navne og henvisninger, der kan være svære at forstå, hvis man ikke er rigtig ferm til Italiensk.

Hvad er for eksempel forskellen på en contrada og en frazione? På en borgo og en paese, et quartiere eller en rione? Og hvad med ude på landet, hvor man ofte inddeler zonerne i contrada og localitá? Her kommer derfor en lille guide til alle jer, der skal til Syditalien, og godt kan trænge til lidt hjælp bag rettet:

Inde i byen: Citta, quartiere og rione

Vi starter oppefra, i faldende orden, alt efter størrelse. På italiensk betyder città en by, som vi forstår det på dansk: altså en bebyggelse af en hvis pondus, med et stort antal indbyggere, en midte og et opland. Byen er så inddelt i quartieri, kvartérer, der igen er inddelt i mindre kvarterer, ofte kaldet rioni. Den inddeling er for eksempel almindelig i Napoli, med det gamle kvartér Rione Sanitá.

Ude i udkanten: Frazione og mercato

Frazioni kan ofte ses indikeret i udkanten af byen, og er navnet på de mindre bebyggelser, som støder op til og omkrander selve byen. De kan kaldes en slags forstæder, og har ofte deres eget navn. Vanen med at opdele byens ydre zoner i frazioni stammer fra fascismen, hvor man ønskede at sætte de urbane områder i Italien i system.

Et mercato derimod er en forstad et led længere ude, som grænser op til en landszone, og har sit helt eget bypræg. Et eksempel er byen Mercato San Severino i Salerno-provinsen.

I landzonen: borgo paese, contrada og localitá

Her er vi, bogstavelig talt, rigtig ude på landet med mere diffuse begreber, der ofte rimer på, at man skal et stykke væk fra alfarvej, Til gengæld er det også her, de sjoveste oplevelser gemmer sig. En borgo er en gammel, befæstet by af lille størrelse, gerne højtliggende, på et bjerg. En paese er en landsby, gerne i et landbrugsområde – sjovt er det, at det selv samme ord betyder ‘land’ på italiensk, altså som i ‘landet Italien’. Måske lige netop derfor rummer landsbyerne rigtig meget ukendt kultur, som det er værd at køre efter.

Mens ordet contrada i Siena er navnet på byens kvarterer, er contrada mestendels brugt i Syditalien, når det gælder et nybebygget område med et landligt præg. Ofte er her små klynger af huse, eller enkelte højhuse, de såkaldte palazzi, men der vil ofte være en forbindelse med landzonen.

Og endelig, min yndlingslokation i den syditalienske toponomi: Località! Støder man på det ord i sin adresse, kan man godt glæde sig, og afsætte lidt ekstra tid i gps’en. Det indikerer nemlig en lokalitet rettere end et bestemt sted, og bruges ude i landet, i bjergene og i tyndbefolkede markområder, hvor der ofte ikke er tilknyttet et postnummer, ej heller en vej eller et vejnummer. Af samme grund er de steder, som indikeres località, blandt de smukkeste overhovedet.

Hovedfoto: På Altopiano del Golgo på Sardinien kan dyrene finde på at søge skygge nær de parkerede biler.

Il Caffe Sospeso – Napolis geniale og gratis kaffe, der både varmer kroppen og sjælen

Skoldhed espresso er en ligeså stor del af den napolitanske identitet som pizza og fodbold, men vidste du at der findes en gratis variant kaldet caffe sospeso, som enhver kan donere ved byens kaffebarer, og som så kan ligge og vente på en værdigt kaffetrængende, der ikke selv har råd til at købe sig en espresso?

Jeg synes det er en genial konstruktion, og  jeg har selv uddelt adskillige caffé sospesi rundt omkring i hele Syditalien. Senest på en bar i bjergbyen Aidone i centrum af Sicilien, hvor det blev anset som dagens attraktion at stedets travleste kaffebar fik doneret en kop kaffe af en dansk pige. Men Napoli er kaffens hjemby, og selvfølgelig er det herfra. Il caffé sospeso stammer. Termen betyder direkte oversat ’suspenderet’ eller ’udskudt’ kaffe og dækker over en helt særlig form for barmhjertighed, der bunder i napolitanernes syn på espresso som en menneskeret.

Fænomenet menes at gå tilbage til starten af 1900-tallet, hvor kaffen begynder at blive allemandseje for selv de fattigste i Napoli. At kaffe generelt har så stor betydning i byen menes at tilskrives flere faktorer, blandt andet at Napoli var kongeby fra 1400-1800tallet for det spanske overherredømme, hvis spidser som nogle af de første i Syditalien smagte på den skarpe drik.

Kaffeglæden spredte sig efterhånden til alle sociale klasser, og dens opkvikkende egenskab blev efterhånden anset som livsnødvendig, ligesom det daglige brød. Og så er Napoli kendt for sit rene, kalkfattige vand, hvilket er essentielt for en velsmagende espresso. Nogle af de første historier om den suspenderede kaffe går tilbage til perioden under første verdenskrig, hvor Italiens deltagelse i den europæiske konflikt og sammenfaldet med flere epidemier tærede så meget på Napolis befolkning, at der udbrød regulær hungersnød. Folk, der havde midlerne, begyndte at lægge penge på skranken i kaffebaren, så den næste trængende i køen kunne få sig en kop kaffe – en tradition var født.

Under 2 verdenskrig var il caffé sospeso et udbredt tegn på næstekærlighed, og i årtierne derefter blev det en forankret tradition at kunne betale en kop kaffe forud til en fremmed i nød. Da det økonomiske boom også kom til Syditalien og folk fik flere penge mellem hænderne, levede den suspenderede kaffe videre, og var især noget, man tilbød, hvis man havde en særlig heldig dag. Gestussen med at tilbyde andre en kop kaffe er desuden et af de mest hårdføre ritualer i Syditalien, hvor der kan opstå dramatiske optrin i en vennekreds, fordi én vil give kaffe til alle i slænget, mens alle de andre værger sig og forsikrer den gavmilde om, at det skam er deres tur til at betale for ham eller hende.

På den lille kaffebar Mexico på Piazza Dante i Napolis gamle centrum kan man give en suspenderet kaffe. Pigen ved kassen laver en lille billet som viser, at der er en caffé sospeso at hente.

Fænomenet om den suspenderede kaffe åbner et interessant vindue ind til en helt særlig napolitansk kategori af næstekærlighed. Når man betaler for en gratis kaffe, giver man noget videre til én, man ikke kender. Og idet nogen drikker den donerede espresso, ophæves udskydelsen, og kaffen bliver virkelighed og får funktion som både krops-og sjælevarmer. Der ligger noget eviggyldigt barmhjertigt i at give og tage imod blandt fremmede, og den suspenderede kaffe skaber noget af den sociale lim, som mange napolitanerne i århundreder har været afhængige af, for at kunne overleve.

Som socialt fænomen kan Il caffé sospeso anses som et kompas, der konstant aflæser Napolis og Syditaliens mentale og økonomiske tilstand: i trange tider er der masser af caffé sospesi at nyde rundt omkring på byens barer – det skete for eksempel under finanskrisen, hvor fænomenet blomstrede op efter at have slumret under materialismen i 2000’erne, og spredte sig til andre sektorer. Pizzeriaet Ciro Oliva Concettina ai Tre Santi begyndte at servere suspenderede pizzaer til de hårdest ramte i Sanità-kvarteret,  og på flere af Napolis bagerier kunne man købe brød på forskud til nødstedte, der således kunne lægge vejen fordi og få et duftende, nybagt brød udleveret på en andens regning.

I dag drikkes der hver dag dusinvis af suspenderede kaffer i Napoli, fra den mindste, støvede bar til den smukkeste af slagsen, og har man både modet og behovet for det, skal man blot gå op til barista’en bag baren og spørge, om der mon ligger en caffé sospeso klar? Er du heldig, er der bingo, og ikke, kan du selv lægge en kaffebillet klar til den næste i køen. Selv på den fornemste af dem alle, Caffé Gambrinus ved Piazza Plebiscito, skylles de suspenderede kaffer jævnligt ned, og jeg bidrog selv til ritualet ved at donere en suspenderet kaffe, sidste gang jeg var i Napoli – mere præcist på den legendariske Bar Mexico ved Piazza Dante, og jeg syntes, det var så sjovt, at jeg dokumenterede det lille optrin. Billederne kan ses i denne artikel.

 

Kom rask gennem efteråret: 5 tips og tricks til et stærkt helbred fra Syditalien

Hvis der er noget, jeg har lært fra mine år i Syditalien er det, at Middelhavsområdet er en regulær skatkiste af viden om vores krop, som mange steder er blevet glemt.
Alt imens jeg er opvokset i en nordeuropæisk kontekst, hvor begrundelserne for enhver sygdom og helbredelse altid er videnskabeligt funderede, har jeg alligevel aldrig følt mig så uvidende som under mit liv i Salerno. Her mødte jeg nemlig helt andre måder at aflæse sin krop på, og lærte at respektere elementerne og årstidernes indlfydelse på vores helbred.
Med efterårets komme er det er derfor blevet det oplagte tidspunkt at øse lidt af de sjove, tankevækkende og anderledes helbredstips, som jeg oplevede omkring mig. Nogle af dem får mig stadig til at trække lidt på smilebåndet, men måske der er noget om snakken? Hvad tænker du? Her kommer de ihvertfald – Salute!
1: Vær opmærksom på årstidernes skiften
Årstiderne er det årshjul, som samtlige syditalienere lever deres liv efter. Hvadenten de er bosat i byen eller på landet, har årstiderne en direkte indvirkning på deres tilstand, humør og ja, helbred.
Når årstiderne skifter resulterer det i temperatursvingninger og anderledes luftfugtighed, og syditalienerne ved, at disse forandringer kan aflæses i kroppen. I Salerno oplevede jeg flere gange folk tilskrive hovedpiner, træthed, uoplagthed og gigtsmerter det faktum, at man gik fra sommer til efterår, eller fra efterår til vinter. Generelt ubehag blev forklaret med denne slags vejrskifte, især hvis man gik fra et stærkt højtryk til et stærkt lavtryk, eller omvendt.
2: Skærm nakken mod kastevinde
En af de helt store trusler mod helbredet i Syditalien er de såkaldte ‘colpi d’aria’ – direkte oversat ‘slag af vind’, som med det køligere vejr og den kraftigere efterårsvind kan udsætte kroppen for chok.
I Salerno var disse kastevinde, som hujede gennem gyder og nedad bjergvægge, suverænt den største grund til dårligdomme: uregelmæssig menstruation, ørepine og hovdpine, for eksempel,  og resulterede i værste fald i ‘cervicale’, stive nakker, som syditalienere frygter, og som de skærmer sig imod ved at gå med halstørklæder, halsedisser og hætter allerede inden sommeren går rigtig på hæld.
3: Gå ikke udenfor med vådt hår
En af de værste ting, jeg gjorde under mit ophold i Syditalien, var dengang jeg gik udenfor med langt, vådt hår. Det var sommer, men jeg fik stadig at vide at det våde hår kunne give mig gigt, ‘cervicale’, feber og forkølelse, og at hårtørrer er obligatorisk.
Efter jeg atter er flyttet til Danmark kan jeg stadig godt finde på at gå udenfor med vådt hår, men til gengæld har jeg fundet ud af at jeg altid bliver snot forkølet, hvis jeg falder i søvn/går i seng med fugtigt hår. Måske det er noget om snakken? Når det sker sender jeg hver gang en kærlig tanke til mine syditalienske venner og deres formaninger.
4: Ondt i halsen? Frem med citronerne
Jeg blev faktisk ofte syg, da jeg boede i Salerno, hvilket dog suverænt må tilskrives mine daglige boligforhold. Jeg havde nemlig lejet mig ind på et lille værelse med utætte vinduer og skimmelsvamp, så jeg fik kronisk halsbetændelse.
Et syditaliensk universalmiddel mod halsbetændelse er at gurgle sin hals flere gange om dagen med citronsaft. Hver gurglen skal vare så lang tid som muligt – minimum et minut – og jeg fandt med min lidelse ud af, at øjensynligt alle omkring mig gik og gurglede hals i citronsaft, også når der ikke var noget tydeligt galt. Mere som en slags ‘man ved aldrig.’
Tilsidst kom jeg mig over min kroniske halsbetændelse, men først da det blev sommer og skimmelsvampen faldt til ro i min lejlighed.
5: Pas på den skrøbelige fordøjelse
Fordøjelsen er ofte centrum for syditalienernes helbred. Det er udfra den, at de aflæser deres sundhedstilstand, og det giver god mening. De er suveræne til at udpege et fordøjelsesorgan, hvis det gør ondt, hvor de fleste danskere blot kan sige: “Jeg har ondt i maven” uden at ane, om smerten kommer fra tarmene, mavesækken, galdeblæren eller leveren.
Når vejret bliver køligere og mere fugtigt betyder det, at der kommer nye, tungere råvarer i maden. Det skift kan forårsage lidt rumsteren i maveregionerne, og helt slemt bliver det, hvis man efter et solidt måltid går ud i kulden uden at dække maven ordenligt til. Det kan give mavepine og i værste fald dårlig fordøjelse.
Så ved I det!