Cecilies Nytårshilsen anno 2021: bekendelser fra et Excel-ark

Hvordan sætter man et år – eller flere – i relief? Måske du har en stabel af kalendere, som du tager frem, og sammenligner. Eller et fotoalbum,  der minder dig om årets gang. For mit vedkommende har jeg noget så usexet som 5 Excell-ark, der hver især rummer regnskabet for de år, jeg samlet set har været selvstændig journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på Syditalien.


Tro mig, det er ikke bare tallene, jeg morer mig med at se på, det er også de jobs, der står ude i venstre margin, og er ordnet efter måneder. For de er det konkrete bevis på, hvor udfordrende, varieret, skønt og skørt det kan være at give sig i kast som iværksætter indenfor et humanistisk felt. 


Når jeg lader blikket løbe nedover listen med opgaver for bare 2 år siden, bliver jeg forbløffet over, hvor anderledes mit arbejdsliv var i forhold til nu: jeg skrev langt flere artikler, rejste mere, og havde 3 Turen Går Til-titler, som jævnligt skulle opdateres. Og så havde jeg endnu ikke holdt så meget som ét online-foredrag. Havde man sagt ‘Zoom’, havde jeg svaret: “Hvad?” Uskyldig var tiden før corona!

Nu kan jeg se tilbage på 2 corona-år, hvor jeg måtte arbejde hårdt for at tilpasse min virksomhed til en virkelighed, der på samme tid blev indadvendt, og innovativ: endelig fik jeg ro til at skjrive min essay-samling ‘Mezzogiorno’, og komme ikast med at lave mine egne online-fordrag. Min forretning gik i højere grad digitalt, hvilket betyder, at jeg i fremtiden får flere strenge at spille på, når jeg skal sammensætte en portefølje af opgaver, som er mulige at leve af.


Det er ikke for meget at sige, at jer følgere både på Facebook, via mit nyhedsbrev og min blog gjorde en stor forskel: det var en enorm lettelse at mærke den positive feedback fra folk, der havde læst Mezzogiorno, og nu kunne rejse til Syditalien fra læsestolen. At se tilmeldingerne tikke ind, når jeg lancerede et online-foredrag. Og ikke mindst var det rørende at møde flere af jer, da vi i løbet af 2021 løsnede op for restriktionerne, og kunne begynde at mødes.


At min virksomhed mere eller mindre skulle genopfindes grundet corona gjorde også, at jeg ikke fik lavet ligeså mange Facebook-opslag og historier på min blog til jer, som jeg havde ønsket. Det undskylder jeg for, netop fordi det ofte var JERES opmuntringer og deltagelse, som gjorde 2020 og 2021 mulige at navigere i. Sammen bekræftede vi hinanden i at Syditalien er mulighedernes. relationernes og potentialets land, ISÆR i en coronatid.

Udover lanceringen af ‘Mezzogiorno’ var det faktum, at min første læserrejse blev en realitet, nok den største, profesionelle tilfredsstillelse i 2021. Jeg og Filippo (tidligere stifter og indehaver af rejsebureauet In-Italia) havde en tur i støbeskeen allerede i 2019, men grundet travlhed rykkede vi planlægningen. Foråret 2021 var pga. covid for usikkert, men i september skete det: med bureauet Hideaways som teknisk rejsearrangør stod vi klar i Palermo lufthavn og tog imod en gruppe modige rejsende, der henover de næste 8 dage kom til at møde indbegrebet af Sicilien: sicilianerne selv!


Sidst men ikke mindst skete der også 2 skelsættende ting i mit privatliv: jeg fandt mig verdens sødeste kæreste, der aldrig havde været i Italien(!); og så blev jeg besat af at svømme i Københavns havn. Noget, jeg ej heller ville have forudset i 2019. Når man tænker på, at jeg har været noget nær vandskræk, er det et stort skridt, men også et bevis på, at fysiske erindringer og nedlejrede traumer ofte halter efter ens psykiske udvikling, der kan være nået meget længere, end kroppen selv husker. Jeg messede i hvert fald til mig selv, at “kulde er mental”, da jeg kravlede ned i bassinet den 15 juni, og pjaskede rundt i det 14 grader varme (kolde!) vand.  

Hvad står 2022 så på? Først og fremmest skal jeg ENDELIG opdatere Turen Går Til Napoli til foråret, med publicering i februar 2023. Mine rejsebøger plejer jo at være et regelmæssigt pulsslag henover året, der pludselig blev gjort tavst af corona. Jeg glæder mig helt vildt, for jeg elsker mine TGT-bøger!


Læserrejserne fortsætter i september, hvor vi står for hele 3 ture (Vestsicilien, Cefalu og Madonie-reservatet og De Æoliske Øer og Nebrodi-reservatet). Og så skal jeg være lærer for en god håndfuld amerikanske studerende, der kommer til DIS Copenhagen her i januar, og skal lære om Travel Writing. 

Personligt drømmer jeg om at kunne dykke endnu mere ned i den syditalienske litteratur, og måske lave flere forelæsninger og en læsekreds derom. Og så er der min roman om Cefalù, der egentlig er skrevet i kladde, men stadig skal forbi en redaktør og et forlag, som forhåbenligt vil udgive historien.

Jeg ønsker dig et fredeligt nytår, og skylder dig et stort TAK – på forhåbenligt gensyn i 2022!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *