Højskolen på Sicilien – jeg fortæller om Syditalien til gratis siciliansk arrangement den 6 september kl 18

Sted: Det italienske Kulturinstitut i Hellerup. Istituto Italiano di Cultura di Copenaghen.

Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup 

Fri entre og tilmelding ikke nødvendig. Men overvejer du at komme, så giv gerne en melding via Facebook her, hvor arrangementet også er slået op.

Coronapass eller Corona test skal fremvises.

Alle foredrag vil ledsages af flotte fotos og foregår på dansk.

Program man. d. 6. september dørene åbner kl. 18.00

18.30 Velkomst tale med direktøren el. medarbejder for instituttet, Istituto Italiano di Cultura di Copenaghen

18.40 – 19.10 Tine Kragh. Kunsthistoriker, kunstner og leder af Højskolen på Sicilien, vil fortælle om Siciliens kultur og kunstskatte. 

Sjældent finder man en så stor koncentration af kunst og kultur som på Sicilien. Øen har været påvirket af blandt andet fønikere, grækere, romere og normannere, der alle har efterladt sig spor fra deres kultur og beriget øen med Europas mest spændende og varierede kunst. 

Derudover fortæller Tine Kragh, om højskolen på Sicilien og ideen med den.

Tine Kragh er med på flere af Højskolen på Siciliens rejser – hun vil fortælle lidt om rejsen: 

Siciliens Kunstskatte. 7. – 14. maj 2022

Pause. 15. min.

Hvor der er mulighed for at få at købe god siciliansk vin på glas, lidt snacks og andre skønne produkter fra Sicilian Heart – der importerer delikatesser, specialiteter og brugskunst fra Sicilien.

19.25 – 19.55 Martin Herbst. Cand.theol., forfatter og foredragsholder. 

Martin vil fortælle om poesi og kunsts enorm betydning for kultur og dannelse. Få steder fremgår det så tydeligt som på Sicilien. Som mødested for forskellige religiøse, filosofiske og kulturelle traditioner blev Sicilien et enestående arnested for poesi og skønhed, der til stadighed bjergtager enhver besøgende. På rejsen til november med Martin Herbst skal vi i nærkontakt med nogle af verdens største kunstværker og blive klogere på, hvordan Sicilien blev base for en ny poetisk tolkning af tilværelsen, der blev banebrydende for det italienske sprog og verdens mest kommenterede litterære værk: Dantes Guddommelige komedie. 

Martin Herbst er underviser på rejsen: 

Skønhed og poesi på Sicilien til 21. – 28. nov. 2021.

Pause. 15. min

20.10 – 20.40 Cecilie Marie Meyer cand.mag. i italiensk forfatter til Turen går til Sicilien og den nye bog Mezzogiorno. I dette foredrag fortæller hun om den Sicilianske og syditalienske mentalitet, som hun kender så godt. Cecilie vil tage udgangspunkt i hendes bog. Mezzogiorno.

Hun fortæller også om rejsen, som hun er med på: 

Opdag Vestsicilien, 25. sept. – 2. okt. 2021(Udsolgt) – som vi gentager til foråret.

Pause 15. min.

20.55 – 21.25 Ulla Meucci, Underviser, guide og keramiker. Har boet 25 år på Sicilien, så hun kender øen og de sicilianske traditioner ud og ind, det vil hun fortælle om – blandt andet juleskikke, som hun følger op på, på Julerejsen til Monreale til december.

Hun er optaget af den sicilianske keramik, dens historie og om keramikbyen Santo Stefano di Camastra – hvor vi også har et keramikkursus. 

Ulla Meucci er med på julerejsen til Monreale 20. – 27. dec. 2021(Få pladser) og Keramikkursus på Sicilien, 23.- 30. april 2022.

21.25. Afsluttende spørgsmål om Sicilien og Højskolen på Sicilien. 

Tak for i dag

Læs mere: www.hoejskolensicilien.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *