KENDER DU DET NÅR SICILIEN TAGER FUSEN PÅ EN?

Mød Calascibetta, den hemmelige oase som jeg ikke havde hørt om før forleden:

Til maj 2018 tager jeg på research-tur for at opdatere min bog Turen Går Til Sicilien, og jeg bliver gang på gang overrasket over alle de vilde hemmeligheder, som den lille ø rummer. Har du for eksempel nogensinde hørt om Calascibetta? Jeg havde ikke, før jeg i går satte mig ned for at begynde på forårets rute. Jeg vil nemlig gerne vide mere om Siciliens centrum på min næste rejse derned, og pludselig stødte jeg på denne ældgamle juvel af en by, der blev grundlagt i 800-tallet af araberne i bakkerne nord for Enna og Caltanissetta, og idag har 4.500 indbyggere.

Med sine smalle gader, krogede middelalderhuse og skæve kirker er der grund nok i sig selv til at besøge byen, som jeg glæder mig til at berette mere om til foråret. Men der er flere ting, som gør Calascibetta til meget mere end blot et kønt postkort:

– Fra byen går der antikke 3 veje (som oprindeligt var imponerede 36 meter brede) i hver deres retning mod havet. Calascibetta ligger nemlig placeret således, at der er lige langt til både syd, nord- og østkysten, og det var smart for de mange handelsfolk og royale spidser, der siden normannerne udbyggede fæstningen til en egentlig by, kom til Calascibetta. Stedet var nemlig ’kongelig privilegeret’ og havde tætte bånd til den royale familie på øen.

– Calascibetta havde en af Siciliens mest vitale, jødiske befolkningsgrupper, der boede i deres eget kvarter udenfor centrum, og bidrog til byens handelsliv. Ruinerne fra ’la giudecca’ kan stadig ses.

– Cirka 4 kilometer fra Calascibetta finder man ’den byzaninske landsby’ – il villaggio bizantino’ – hvor de allerførste byzantiske tilflyttere slog sig ned i 500-og 600tallet. ’Byen’ er hugget ud i klipperne i en dalsænkning, og man kan selv udforske hulerne, der indeholder kirker og gravkamre i form af hylder hvor man for 1500 år siden placerede de døde. Eventyret venter!

Fotos: Davide Mauro og Yulca Lucia, Wikipedia