La Sartiglia – Sardiniens mystiske og pompøse ringridderturnering

Et person med hvid maske, dug over hovedet og sort hat lader sig falde bagover på sin hest, der galoperer vildt nedad Via Mazzini i centrum af et blomsterpyntet Oristanto. Omkring Su Componidori hujer tusindvis af mennesker, og først når han har lavet magiske fagter med sin violduftende stok nedover hestens hale, er La Sartiglia officielt skudt igang, og de mange tilskuere, som er kommet hertil fra hele Sardinien, kan komme i gang med at finde og hylde Stjernevinderen – ham eller hende, der som en anden ring-ridder får spiddet den stjerne med sin lanse, som hele ritualet kredser om.

Ringridderfesten indeholder også Le Pariglie-ritualet, hvor der dystes i akrobatiske øvelser på hesteryg.

Nogle kalder La Sartiglia et karneval, andre et levn fra ridderkulturen, andre igen forbinder ritualet med Sardiniens tusindårige fortid, hvor de kolde vintermåneder blev brugt til at vække naturen til live igen ved hjælp af frugtbarhedsritualer. Men ligegyldigt hvad udgør La Sartiglia Sardiniens nok mest overvældende og komplicerede folkefest, hvis kostumer og optrædener ikke har deres lige på resten af øen, og altid fejres i overgangen mellem februar og marts måned.

Selve ordet Sartiglia betyder ’stjerne’ eller ’ring’ på gammelt spansk og stammer fra den periode, hvor Sardinien var under aragonsk herredømme. Dengang var ringridderturneringer og militære opvisninger en vigtig del af kongemagtens ydre image, og de første skriftlige vidnesbyrd om La Sartiglia stammer tilbage fra 1500-tallet, hvor festens hovedby Oristano var en travl og rig handelsby fuld af social hierarki. Her udviklede La Sartiglia til et ritual, hvis forberedelser af mad, seletøj, tøj og våben satte alle håndværk i gang, og fik økonomien til at blomstre. Og endnu i dag er La Sartiglia en begivenhed, der bekræfter de lokales kærlighed til deres by og deres traditioner her ved Sardiniens stolte vestkyst.

Herover i videoen kan du opleve stemningen fra det årlige Sartiglia og høre de lokale fortælle om deres tilknytning til fejringen.

La Sartiglia er en ringridderturnering, der henover 2 dage markerer starten på følger et skrapt program af ritualiserede hændelser: først ankommer der hundredevis af dygtige ryttere fra hele øen, der har brugt året på at øve sig i at spidde stjernen. De iføres traditionelle dragter og smykker i stærke farver, og hestenes seletøj er fuld af knuder og blomster.  Og påklædningen sker ved hjælp af kvinder, der giver hver især en hvis maske over hovedet, og bidrager til at gøre figuren helt kønsløs – om det er en mand eller en kvinde kan hverken ses på ansigt, hår eller tøj, og man mener at der ligger en helt særlig symbolik i dette faktum om begivenheden, der i mange årtier også har talt adskillige kvindelige ringriddere.

Hestene pyntes også fornemt med læder, stof og blomster.

De mange ryttere stilles så op i kø og rider på skift i stærk galop igennem Oristanos gamle byport og ned ad Via Mazzini, hvor stjernen hænger og dingler. Den når får sin lanse flest gange igennem stjernen, vinder turneringen. Og i centrum af turneringen befinder sig vigtige, maskerede figurer som Su Componidori, der er vært for festlighederne, og Capo della Corsa, der leder selve væddeløbet mod stjernen. Su Componidori udpeges ifølge ældgamle ritualer af de gamle håndværkerstænder i Oristano, som den 2 februar under lysfejringen La Candelora får overrakt æren i form af et stearinlys.

Imellem turneringerne under La Sartiglia opføres der et væld af imponerende akrobatik på hesteryg kaldet La Pariglie med deltagere, der øver sig i månedsvis på at udvikle det helt særlige bånd til deres hest, som øvelserne kræves.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *