Dengang jordskælvet i Messina rystede Sicilien og den italienske konge satte medaljer på danskerne for deres hjælp

Jeg er så heldig at jeg er kommet i besiddelse af en nærmest alvidende svigerfar, der udover at være sød og behjælpelig abonnerer på noget så fantastisk som ’Ordenshistorisk Tidsskrift’, som sidste år udgav et nummer om Den italienske jordskælvsmedalje. Jeg fik lov til at læse pamfletten og blev overmåde begejstret over at opdage, at den rummede en af den slags glemte fortællinger om Syditalien, som jeg elsker at formidle – nemlig øjenvidneberetninger om hvad der rent faktisk skete under et af Italiens værste jordskælv, og den efterfølgende redningsaktion, der involverede flere lande, især Danmark, fordi flere danske skibe lå i Middelhavet netop de dage, hvor katastrofen indtraf.

De forskellige medaljer i 3 slags metal. Foto: fra publikationen.

I tidsskriftet fortælles det, at et britisk handelsskib den 28 december 1908 sejlede gennem Messinastrædet – det smalle hav, som kiler sig mellem Messina på Siciliens nordøstkyst, og Reggio på Calabrias sydligste spids. Kl 05.23 blev skibet udsat for en voldsom rystelse, og kaptajnen på roen kunne i samme øjeblik bevidne, at lyset på begge sider af strædet slukkede.

Uden at vidne det havde kaptajnen befundet sig i strædet på netop det tidspunkt, hvor et af historiens værste jordskælv havde fundet sted, og omkring hans skib begyndte de to byer, Messina og Reggio, at styrte i grus: alene i Messina blev fire femtedele af bygningerne ødelagt, mens det gjaldt halvdelen i Reggio.

Rystelserne affødte en tsunami, så 12 meter høje bølger rejste sig, og skyllede tusindvis af mennesker i havet på kysterne. Det er stadig uvist, hvor mange der døde, men officielt estimerer man dødstallet til omkring 200.000. Endnu flere var nu uden et hjem.

Katastrofens omfang hang også sammen med, at det voldsomme skælv kappede alle telegraflinjer til Rom, hvorfor det næsten varede et døgn før regeringen fik nys om hændelsen, og kunne sende hjælp. Men på det tidspunkt var flere lande trådt ind i redningsdåden – især USA og Storbrittanien, fordi førstnævnte havde en verdensomsejling i gang med ’The Great White Fleet’, og netop havde nået Middelhavet, og sidstnævnte, der var til stede med en masse skibe fra The Royal Navy.  

Danske skibe var nogle af de første, som ilede til:  DFDS-damperen Chr. Broberg ankom som et af de første fartøjer, og fik evakueret omkring 100 sårede mennesker til Catania (båden blev senere minesprængt i Nordsøen i 1914 under 1 verdenskrig). Den danske krydser, Heimdal, var på vintertogt i Middelhavet og fik den 2 januar instrukser om at indkøbe proviant og lægemidler og derefter sejle til Messina. Det tog kun en nat at få lastet båden med 1.000 kg kød, 2.000kg brød, 1.000 kg ris, 555 kg oliven, 272 kg ærter, 450 kg maccaroni, 700 kg bananer og 200 tæpper, inden skibet sejlede afsted og ankom til katastrofeområdet den 5 januar kl 03. Blandt officererne var Sekondløjtnant Prins Axel, der straks henvendte sig til den italienske admiral, som ledte redningsarbejdet.

Et andet dansk skib, Thor, havde været på ekspedition i det græske ø-hav og lagde til i Piræus den 31 januar. Ombord havde det havforskeren Johannes Schmidt, som blev varskoet om katastrofen, og man drog straks afsted til Sicilien, hvor Schmidts familie i forvejen var på ferie i Taormina.

Udover den fysiske hjælp med redningerne blev der oprettet hjælpekomiteer i flere lande, bla. Danmark, og den kgl. Porcelænsfabrik fremstillede en mindeplatte til fordel for ofrene. Den 9 maj 1909 underskrev den italienske kong Vittorio Emanuele II et dekret om en fortjenstmedalje, ’Medaglia di benemerenza per il Terremoto calabro-siculo’, for både personer og institutioner, som havde hjulpet. Den blev fremstillet i guld, sølv og bronze, og omkring 10.000 af disse blev uddelt, 700 til udlændinge. Her nedenfor ses en liste over nogle af de danskere, som fik medaljen:

Man indstiftede også en erindringsmedalje, som især var tiltænkt udlændinge. Krigsmarinen i Danmark og Kong Frederik VIII modtog fortjenstmedaljen i guld, og den største gruppe danske dekorerede var besætningsmedlemmerne på Heimdal, hvoraf 156 kunne tilskrive sig den ære. Flere kvinder fik også medalje – de fleste af disse var sygeplejersker på italiensk jord, som blev tilkaldt af kollegaer i katastrofeområdet, bla. Cecilie Lütken, der befandt sig i Santa Margherita ved Genova, men siden ilede til Sicilien for at pleje de sårede.

Kilde: Ordenshistorisk ´Tidsskrift, 2020, nr 55. Udgivet af Ordenshistorisk Selskab Danmark. Alle fotos stammer fra publikationen.

Højskolen på Sicilien – jeg fortæller om Syditalien til gratis siciliansk arrangement den 6 september kl 18

Sted: Det italienske Kulturinstitut i Hellerup. Istituto Italiano di Cultura di Copenaghen.

Gjørlingsvej 11, 2900 Hellerup 

Fri entre og tilmelding ikke nødvendig. Men overvejer du at komme, så giv gerne en melding via Facebook her, hvor arrangementet også er slået op.

Coronapass eller Corona test skal fremvises.

Alle foredrag vil ledsages af flotte fotos og foregår på dansk.

Program man. d. 6. september dørene åbner kl. 18.00

18.30 Velkomst tale med direktøren el. medarbejder for instituttet, Istituto Italiano di Cultura di Copenaghen

18.40 – 19.10 Tine Kragh. Kunsthistoriker, kunstner og leder af Højskolen på Sicilien, vil fortælle om Siciliens kultur og kunstskatte. 

Sjældent finder man en så stor koncentration af kunst og kultur som på Sicilien. Øen har været påvirket af blandt andet fønikere, grækere, romere og normannere, der alle har efterladt sig spor fra deres kultur og beriget øen med Europas mest spændende og varierede kunst. 

Derudover fortæller Tine Kragh, om højskolen på Sicilien og ideen med den.

Tine Kragh er med på flere af Højskolen på Siciliens rejser – hun vil fortælle lidt om rejsen: 

Siciliens Kunstskatte. 7. – 14. maj 2022

Pause. 15. min.

Hvor der er mulighed for at få at købe god siciliansk vin på glas, lidt snacks og andre skønne produkter fra Sicilian Heart – der importerer delikatesser, specialiteter og brugskunst fra Sicilien.

19.25 – 19.55 Martin Herbst. Cand.theol., forfatter og foredragsholder. 

Martin vil fortælle om poesi og kunsts enorm betydning for kultur og dannelse. Få steder fremgår det så tydeligt som på Sicilien. Som mødested for forskellige religiøse, filosofiske og kulturelle traditioner blev Sicilien et enestående arnested for poesi og skønhed, der til stadighed bjergtager enhver besøgende. På rejsen til november med Martin Herbst skal vi i nærkontakt med nogle af verdens største kunstværker og blive klogere på, hvordan Sicilien blev base for en ny poetisk tolkning af tilværelsen, der blev banebrydende for det italienske sprog og verdens mest kommenterede litterære værk: Dantes Guddommelige komedie. 

Martin Herbst er underviser på rejsen: 

Skønhed og poesi på Sicilien til 21. – 28. nov. 2021.

Pause. 15. min

20.10 – 20.40 Cecilie Marie Meyer cand.mag. i italiensk forfatter til Turen går til Sicilien og den nye bog Mezzogiorno. I dette foredrag fortæller hun om den Sicilianske og syditalienske mentalitet, som hun kender så godt. Cecilie vil tage udgangspunkt i hendes bog. Mezzogiorno.

Hun fortæller også om rejsen, som hun er med på: 

Opdag Vestsicilien, 25. sept. – 2. okt. 2021(Udsolgt) – som vi gentager til foråret.

Pause 15. min.

20.55 – 21.25 Ulla Meucci, Underviser, guide og keramiker. Har boet 25 år på Sicilien, så hun kender øen og de sicilianske traditioner ud og ind, det vil hun fortælle om – blandt andet juleskikke, som hun følger op på, på Julerejsen til Monreale til december.

Hun er optaget af den sicilianske keramik, dens historie og om keramikbyen Santo Stefano di Camastra – hvor vi også har et keramikkursus. 

Ulla Meucci er med på julerejsen til Monreale 20. – 27. dec. 2021(Få pladser) og Keramikkursus på Sicilien, 23.- 30. april 2022.

21.25. Afsluttende spørgsmål om Sicilien og Højskolen på Sicilien. 

Tak for i dag

Læs mere: www.hoejskolensicilien.dk

Syditalien i Danmark: vil du med mig til ‘Højskoledage på Samsø’ og lære at rejse på ny?

Foto: Ole Dreyer – på vej mod Issehoved, Samsø.

Hvad sker der, hvis man bevæger sig væk fra centrum og ud i kanterne af den destination, man besøger? Den rejse har forfatter Cecilie Marie Meyer og kunstner Malene Lundén begge foretaget i udforskningen af steder, der er ukendte for mange, men som ikke desto mindre rummer et overraskende menneskeligt potentiale.

Mens alverdens hovedstæder er centre for økonomisk vækst og fremdrift, ligger der en anderledes kraft i de geografiske yderområder, som er med til at holde sammen på det hele gennem relationerne, fødevareproduktionen og landskabernes cykliske gentagelser.  

Med udgangspunkt i Samsø som anderledes kraftcenter for en global samfundsforandring vil Cecilie og Malene tage kursisterne med på rejse udi øens forskellige stemninger, og inspirere dem til at få øje på steder, hvor et stærkt HER giver udsigt til refleksion.

Tidspunkt og pris: Højskoledagene afholdes den 16-17 oktober 2021. Prisen er 1200kr per person inkl. 2 x frokost og hyggelig festmiddag lørdag aften hos grisehobbyavleren og den unge, kreative bondekvinde Rikke Blicher i Onsbjerg, undervisning og eftermiddagskaffe. Du tilmelder dig ved at sende en sms til Malene Lundén på 20 96 44 58. Betalingen kommer også til at foregå via Mobile Pay til samme nummer. Du kan se højskoledagene og undervisningsprogrammet nærmere beskrevet her på akademiets hjemmeside, nederst.

Malene Annikki Lundén: født 1968. Uddannet dokumentarfotograf, kunstner og adfærdsdesigner. Malene har i forbindelse med sit virke især rejst i verdens periferi og besøgt øer og småsamfund over hele kloden. Malene bor på Samsø og er til daglig projektleder på Energiakademiet. Stedet er en vigtig drivkraft bag øens omstilling til vedvarende og cirkulær energi, og vores weekend sammen er netop en del af akademiets initiativ ‘Højskoledage på Samsø’. Du kan læse mere om Energiakademiet HER.

Malene Lundén afholder kurset sammen med mig og har et mangeårigt virke som facliitator af folkemøder, kurser, etc.

Cecilie Marie Meyer: født 1978, cand. Mag. i italiensk og forfatter til essay-samlingen Mezzogiorno – mennesker og mirakler under Syditaliens sol, der handler om Italiens mere ukendte landsdele. Cecilie kommer jævnligt på Samsø og freelancer for Energiakademiet som journalist, og ser mange sammenhænge og lighedspunkter mellem samfundet på henholdsvis Samsø og i Syditalien.

Jeg glæder mig til at vise en anderledes side af Samsø frem for jer.

Akvadukten udenfor Caserta er et industrielt vidunder fra Syditaliens sidste storhedstid

Den var sin tids ‘talk of the town’ blandt Europas arkitekter og ingeniører, og rygter om projektet rejste som en løbeild mellem kontinentets fornemste universiteter – nord for Napoli var den spanske kong Carlo nemlig igang lægge planerne for en akvadukt, hvis lige Italien ikke havde set siden romertiden: ‘L’Acquedotto Carolino’  skulle løbe hele 38 kilometer fra Taburno-bjerget og dets kilder i øst til kongens pragtslot, La reggia di Caserta, i vest, og på den måde føde de mange springvand i slotshaven, samt levere vigtigt vand til San Leuco-komplekset samme sted.

Jern fra Calabrias undergrund

Året er 1753, og kongen har været regent af kongeriget Napoli siden 1734. Indtil sin død i 1788 kommer han til at anlægge adskillige, storstilede projekter i Syditalien, der fastnagler landsdelen som et af Europas vigtigste centre for industri: udover slottet La Reggia di Caserta, der skulle forsøge at overgå Versailles i størrelse og pragt og idag er Europas største palads målt på volumen, anlagde han adskillige stålvalseværker i Calabria, der udvandt jernmalm lokalt og forarbejdede den til at passe ind i den sindrige mekanik, som kom til at drive fabrikkerne og infrastrukturen i det meste af Syditalien.  Jernrørene, der sammen med murstenene og højdeforskellene skulle sørge for at Acquedotto Carolinos vand flød uhindret, kom netop fra de 8 ‘ferriere’ i Calabria. 

Landevejen fører lige gennem akvaduktens ben

Men mens La Reggia di Caserta er kendt verden over, er de færreste bekendte med den imponerende akvadukt, der på sit højeste sted hæver sig 60 meter. Mest markant fremstår ‘Acquedotto Carolino’, når man som bilist kører ad landevejen i Maddaloni-dalen, og pludselig ser akvaduktens gigantiske ben plantet på hver side af asfalten. Buegangene løfter monumentets højeste punkt – den 1,2 meter brede rende, der leder kildevandet fra øst mod vest –  effektivt over den slugt, som landevejen også gennemløber. Monumentet er erklæret UNESCO verdensarv sammen med San Leuco (et lille mirakel i sig selv: landsbyen blev også bygget af kong Carlo som et silkespinderi – men mere om dette sted i en senere historie!)  og fremstår idag i rigtig fin stand.

Istwanka, Wikipedia.

Datidens hotteste arkitekt lagde grundstenen

Den hovedansvarlige for at tegne Acquedotto Carolino var datidens Bjarke Ingels, nemlig Luigi Vanvitelli, der som en af Sydeuropas hotteste arkitekter afsatte tydelige spor i hele Syditalien. Barokken var i det hele taget en storhedstid for landsdelens arkitektoniske udvikling, også på Sicilien, hvor jordskælvet i 1693 krævede en total genopbygning af Iblei-bjergenes landsbyer og ikke mindst Catania, der blev til på ny på Giovanni Battista Vaccarinis tegnebræt. Vanvitelli havde allerede opført uforlignelige ‘palazzi’ i Napolis nyeste bydel, Sanità, men udover ham krævede akvadukt-projektet en hær af ingeniører. Det var en kraftpræstation at gennemtænke hele det hydrauliske system både hvad angik akvadukten og selve Caserta-slottets springvand – sidstnævnte skulle kunne springe i bassiner med hidtil usete højdeforskelle, hvilket krævede uhyre sindrig og stærk mekanik. Læg oveni de mange slugter, bakkekamme og floder, som vandtransporten skulle gennemløbe på sin vej, og den sideløbende konstruktion af møller og damme og støttende mure, der blev annekteret langs ruten for at opretholde tempoet, og endnu idag kan ses i landskabet.

Slottet kunne indvies i 1774, mens akvadukten stod færdig i 1762, og sidstnævnte var så robust, at end ikke 3 kraftige jordskælv målt i området har kunnet skade den imponerende konstruktion. Husk at lægge vejen forbi næste gang du er omkring Caserta – byggeriet er et af de bedste beviser på hvorfor Napoli og Syditalien dengang var Europas 3 mest industrialiserede land næst efter Frankrig og England.

Du kan læse hele fortællingen i detaljer her på Wikipedia (italiensk).

Hovedillustration: akvadukten set i fugleperspektiv. Fra Wikipedia, ElfQrin.

Efterårskurser om Syditalien på Folkeuniversitetet – vi ses både online og fysisk til ny viden og oplevelser

Hvorfor er Puglia så anderledes fra Calabria? Hvad var det der gjorde, at Andy Warhol følte sig så godt tilpas i Napoli, at han ofte besøgte byen og lavede noget af sin mest aktivistiske kunst i skyggen af Vesuvio? Og kan det virkelig passe, at Abruzzo er et af de steder i verden med det højeste antal eremitter i Europa? Få svar og fod på Syditalien med helt nye foredrag:

Fod på Italiens sko fra den 9 november til den 7 december 2021 (fysisk fremmøde)

Jeg har dette efterår gjort mig umage med at opbygge nogle nye forelæsningsrækker om Syditalien til Folkeuniversitetet i København, som kunne bygge videre på mine tidligere foredrag om destinationen. Jeg syntes især det var på tide at gennemgå de syditalienske regioner grundigt på fastlandet, og derfor kan du til efteråret komme med til en 5-leddet forelæsningsrække, hvor henholdsvis Abruzzo og Molise, Calabria, Puglia, Basilicata og Campania får hver deres dobbelttime at brillere i. Tilsammen udgør de Italiens sko, og deres historie er hver især unik og spejler alle nogle af Syditaliens vigtigste ledemotiver:

  1. Campania: Vulkaner, konger og anarkisme
  2. Calabria: Råvarer, immigranter og dobbelte byer
  3. Basilicata: Tempelriddere, grotteliv og kildevand
  4. Puglia: Oliven, grækere og dinosaurer
  5. Abruzzo og Molise: Bjørne, bjerge og eremitter

Mennesker og mirakler under Syditalien sol fra den 8 oktober til den 9 november 2021 (både fysisk og online)

Få et indblik i livet og hverdagen i Syditalien. Vi kommer rundt om myter og fordomme i den syditalienske hverdag. Hvorfor er italienerne f.eks. så besatte af deres fordøjelse? Kan man virkelig få gigt i nakken af vådt hår og mavepine af træk? Og hvorfor er den daglige spadseretur, la passeggiata, en livsnødvendighed i Syditalien? Fortællingerne tager bla. udgangspunkt i foredragsholderens nye bog, Mezzogiorno.

Vi vender også blikket mod kunsten, for Napoli rummer store, men for mange glemte kunstværker, der i århundreder har sat standarden for den vestlige kunstudvikling.

Og endelig ser vi ud på de store vulkaner: Etna, Vesuvio, Stromboli og supervulkanen Campi Flegrei. Syditalien rummer Europas mest aktive vulkaner. Men hvordan lever man sit liv på vulkaner? Hør om syditalienernes sameksistens med den kogende undergrund, og lær hver af vulkanerne at kende.

Sicilien: den trekantede ø og det kulturelle poentiale fra den 9 november til den 7 december (online – dette er en gentagelse af forelæsningsrækken om Sicilien som jeg holdt i vinters)

”Har man set Italien uden at se Sicilien, har man slet ikke oplevet Italien. Sicilien er nøglen til det hele”, skrev Goethe om den trekantede ø, hvis historie, frodighed og befolkning sætter middelhavstilværelsen på spidsen.

Tag med på denne rejse gennem Siciliens tusindårige historie og kultur, hvor man samtidig får et moderne perspektiv på øens potentiale, der fra sin europæiske periferi måske rummer nogle af svarene på det globale samfunds udfordringer. 

  1. Siciliens historie, del I: Grækernes drøm, arabernes legeplads og normannernes ideal
  2. Siciliens historie, del II: Tilbage til Italien. Fra spansk herredømme til moderne republik
  3. Den parallelle stat: om mafiaens fortid, nutid og fremtid
  4. Sicilien for livsnyderen: gastronomi, vin og årstider. Oplev Sicilien gennem sanserne
  5. Sicilien for den rejsende: anbefalinger til en anderledes opdagelse af Middelhavets største ø

Kurserne bliver åbne for tilmelding fra den 14 juni. Læs mere hos Folkeuniversitetet HER.

Dengang Europa kaldte den spanske syge for ’den napolitanske soldat’

Foto: Amerikanske soldater ligger på felthospital i Camp Funston, Kansas, under det første udbrud af spansk syge i 1918. Fra Otis Historical Archives, National Museum of Health and Medicine, Wikipedia.

Med covid 19 har interessen for Europas epidemi-historie boomet hos både aviser og magasiner i det forgangne år, hvor man har hørt om dengang både kolera, pest og kopper hjemsøgte Vesten. Det mest oplagte referencepunkt har naturligvis været Den Spanske Syge, fordi datidens store dræber var en influenza ligesom corona-virussen, hvis symptomer og sygdomsforløb lignede hinanden.

Enkelte danskere fra den ældste generation kan stadig huske hvordan de voksede op i familier, der var mærket af epidemiens traumer, og havde mistet nærtstående til den frygtede sygdom. Men ganske få ved, at Den Spanske Syge, som den fra starten af hed i Danmark, i lang tid gik under et helt andet navn i Sydeuropa, nemlig ’Den napolitanske soldat’. Hvorfor og hvordan gik det til?

Den Spanske Syge opstod i 1918 i en soldaterlejr i Kansas, hvor man mente at virussen havde spredt sig fra en nærliggende svinefarm. Den inficerede nogle af de amerikanske soldater, der senere blev sendt i krig i 1 verdenskrig med landgang via Spanien, og på den måde kom sygdommen til Europa og den iberiske halvø, hvorfra den senere spredte sig til hele kontinentet.

Sygdommen fik forskellige navne alt efter hvortil den rejste: I Senegal kom til den at hedde ’Den brasilianske influenza’, I Brasilien ’Den tyske influenza’ og I Polen ’Den bolsjevikiske syge’.

I selve Spanien fik lidelsen navnet ’Den napolitanske soldat’ opkaldt efter en karakteristisk sang i en berømt opera fra 1918, La canción del olvido, som blev opført i Madrid omkring det tidspunkt, hvor sygdommen for alvor bed sig fast i den spanske hovedstad.  Sangen ved navn ’Den napolitanske soldat’ var sådan en ørehænger, at det blev et mundhæld at sige, at influenzaen bed lige så let på spanierne, som melodien. Og hurtigt blev termen så ’catchy’, at omkring halvdelen af Europas befolkning benyttede ’kælenavnet’ som benævnelse for influenzaen.

En samtidigt spansk læge mente desuden, at sygdommen især ramte dem, der havde overdreven, seksuel appetit, og dermed urent blod. Det var en tilstand, som man rent fordomsfuldt især tilskrev de ’varmblodige napolitanere’, som Spanien havde været politisk forbundet med siden 1600-tallet, da de spanske konger sad tungt på magten i Syditalien. I århundreder havde man allerede kaldt syfilis ’Den napolitanske syge’ i både Frankrig og Spanien. I Italien bredte den spanske syge sig først efter slutningen på 1 verdenskrig, da de italienske soldater tog sygdommen med sig hjem fra de involverede, europæiske lande. Her blev den kendt som ’La spagnola’, og spredte angst og død i hele Støvlelandet.

Det faktum, at man i århundreder har tilskrevet en sygdom et andet ophav end èn selv, siger noget om menneskets væsen: at coronaen først blev forbundet med Kina, siden med Italien, hvor den spredte sig effektivt som det første sted i Europa, og siden har skabt mutationer, der alle bærer navnet på en nation fjernt fra ens egen, er en del af vores kultur, og en psykologisk forsvarsmekanisme, som sikkert altid vil bestå: det er lettere at pege på de andre end én selv.   

Infoen er taget fra denne artikel i Corriere della Sera.