Dengang jordskælvet i Messina rystede Sicilien og den italienske konge satte medaljer på danskerne for deres hjælp

Jeg er så heldig at jeg er kommet i besiddelse af en nærmest alvidende svigerfar, der udover at være sød og behjælpelig abonnerer på noget så fantastisk som ’Ordenshistorisk Tidsskrift’, som sidste år udgav et nummer om Den italienske jordskælvsmedalje. Jeg fik lov til at læse pamfletten og blev overmåde begejstret over at opdage, at den rummede en af den slags glemte fortællinger om Syditalien, som jeg elsker at formidle – nemlig øjenvidneberetninger om hvad der rent faktisk skete under et af Italiens værste jordskælv, og den efterfølgende redningsaktion, der involverede flere lande, især Danmark, fordi flere danske skibe lå i Middelhavet netop de dage, hvor katastrofen indtraf.

De forskellige medaljer i 3 slags metal. Foto: fra publikationen.

I tidsskriftet fortælles det, at et britisk handelsskib den 28 december 1908 sejlede gennem Messinastrædet – det smalle hav, som kiler sig mellem Messina på Siciliens nordøstkyst, og Reggio på Calabrias sydligste spids. Kl 05.23 blev skibet udsat for en voldsom rystelse, og kaptajnen på roen kunne i samme øjeblik bevidne, at lyset på begge sider af strædet slukkede.

Uden at vidne det havde kaptajnen befundet sig i strædet på netop det tidspunkt, hvor et af historiens værste jordskælv havde fundet sted, og omkring hans skib begyndte de to byer, Messina og Reggio, at styrte i grus: alene i Messina blev fire femtedele af bygningerne ødelagt, mens det gjaldt halvdelen i Reggio.

Rystelserne affødte en tsunami, så 12 meter høje bølger rejste sig, og skyllede tusindvis af mennesker i havet på kysterne. Det er stadig uvist, hvor mange der døde, men officielt estimerer man dødstallet til omkring 200.000. Endnu flere var nu uden et hjem.

Katastrofens omfang hang også sammen med, at det voldsomme skælv kappede alle telegraflinjer til Rom, hvorfor det næsten varede et døgn før regeringen fik nys om hændelsen, og kunne sende hjælp. Men på det tidspunkt var flere lande trådt ind i redningsdåden – især USA og Storbrittanien, fordi førstnævnte havde en verdensomsejling i gang med ’The Great White Fleet’, og netop havde nået Middelhavet, og sidstnævnte, der var til stede med en masse skibe fra The Royal Navy.  

Danske skibe var nogle af de første, som ilede til:  DFDS-damperen Chr. Broberg ankom som et af de første fartøjer, og fik evakueret omkring 100 sårede mennesker til Catania (båden blev senere minesprængt i Nordsøen i 1914 under 1 verdenskrig). Den danske krydser, Heimdal, var på vintertogt i Middelhavet og fik den 2 januar instrukser om at indkøbe proviant og lægemidler og derefter sejle til Messina. Det tog kun en nat at få lastet båden med 1.000 kg kød, 2.000kg brød, 1.000 kg ris, 555 kg oliven, 272 kg ærter, 450 kg maccaroni, 700 kg bananer og 200 tæpper, inden skibet sejlede afsted og ankom til katastrofeområdet den 5 januar kl 03. Blandt officererne var Sekondløjtnant Prins Axel, der straks henvendte sig til den italienske admiral, som ledte redningsarbejdet.

Et andet dansk skib, Thor, havde været på ekspedition i det græske ø-hav og lagde til i Piræus den 31 januar. Ombord havde det havforskeren Johannes Schmidt, som blev varskoet om katastrofen, og man drog straks afsted til Sicilien, hvor Schmidts familie i forvejen var på ferie i Taormina.

Udover den fysiske hjælp med redningerne blev der oprettet hjælpekomiteer i flere lande, bla. Danmark, og den kgl. Porcelænsfabrik fremstillede en mindeplatte til fordel for ofrene. Den 9 maj 1909 underskrev den italienske kong Vittorio Emanuele II et dekret om en fortjenstmedalje, ’Medaglia di benemerenza per il Terremoto calabro-siculo’, for både personer og institutioner, som havde hjulpet. Den blev fremstillet i guld, sølv og bronze, og omkring 10.000 af disse blev uddelt, 700 til udlændinge. Her nedenfor ses en liste over nogle af de danskere, som fik medaljen:

Man indstiftede også en erindringsmedalje, som især var tiltænkt udlændinge. Krigsmarinen i Danmark og Kong Frederik VIII modtog fortjenstmedaljen i guld, og den største gruppe danske dekorerede var besætningsmedlemmerne på Heimdal, hvoraf 156 kunne tilskrive sig den ære. Flere kvinder fik også medalje – de fleste af disse var sygeplejersker på italiensk jord, som blev tilkaldt af kollegaer i katastrofeområdet, bla. Cecilie Lütken, der befandt sig i Santa Margherita ved Genova, men siden ilede til Sicilien for at pleje de sårede.

Kilde: Ordenshistorisk ´Tidsskrift, 2020, nr 55. Udgivet af Ordenshistorisk Selskab Danmark. Alle fotos stammer fra publikationen.