Category Archives: HVERDAG

HVERDAG

Essay-uddrag: er forskellen mellem ude og hjemme Syditaliens stærkeste kontrast?

Leave a comment

Det er umuligt at skrive om Syditaliens rituelle spadsereture, om beklædning og den timelange eftermiddagspause mellem klokken 13 og 17 uden også at beskæftige sig med de lokales forhold til den private og offentlige sfære, og det nogle gange tydelige, andre gange flydende, skel mellem disse to.

Jeg har talt med rejsende i Syditalien, der gang på gang forbløffes, når de skal på besøg i et hjem: udefra indgyder de stereotype, moderne højhuse ikke de store forventninger i gæsten. Byggematerialer som plastik, asbest og beton giver næppe håb om overlegne designinteriører, og fornemmelsen af ugæstfrihed understreges mange steder af visne palmer og gult græs, der omkranser boligkompleksernes hullede parkeringspladser.

Man kan opleve at blive inviteret indenfor i huse, som man i Nordeuropa næppe ville kalde for hjem, men udefra mere ligner pågående byggeprojekter, hvor entreprenøren er stukket af, eller opgaven er vokset indehaverne over hovedet, der i resignation har efterladt husmurene nøgne med direkte udsyn til gasbeton og grå mørtel.

Det ufærdiges kunst højner fremmedgjortheden lige indtil man tager den gyngende elevator op til en hoveddør, banker på og bliver mødt af stråleglans: det er den fine spisestue, der i de fleste syditalienske hjem er forbundet med hoveddøren, der står blankpoleret klar til at blive vist frem, når døren åbnes, med arvesølv på hylderne, plastickærter i lysekronen og de tunge møbler af dyrt træ langs væggene.

Den anderledes kontrast mellem ude og inde, hjemme og borte, er slående i Syditalien – på mange planer. Ikke bare bygningerne, men også menneskene skifter ham, når de kommer hjem, og bliver indvendige: den nystrøgne skjorte hænges på bøjle, bæltet løsnes, skuldrene blottes. Alle de gange, jeg har spist frokost med min svigerfamilie i årets varme måneder, er det for mændenes vedkommende sket med enten bar overkrop, eller blot iført en nødtørftig undertrøje. Marcos mor tog en tynd natkjole på, når hun havde lavet mad, og skulle slappe af og ventileres, når temperaturen nåede over 30 grader, og dieseltogene udenfor plastikvinduerne brølede forbi og afgav deres varme til de tilstødende bygninger.

Den lille spiseplads, der lå i forlængelse af køkkenet – køkkenet var ikke meget andet end en mørk korridor, flankeret af skabe og hylder med potter, pander og kaffekander –  hang et par centimeter udover jernbanen i en slags karnap, bygget i beton og gennemsigtige skydevægge i plastic. Herfra kunne man klemme sig ud på en smal terrasse, hvor vasketøjet hang, og Marcos mor havde sin gas-ovn.

Året rundt og i al slags vejr stegte og brasede hun familiens mad blot få, svimlende meter fra jernbanetrafikken, og det med en selvfølgelighed, som jeg også har bemærket andre steder i Syditalien, hvor man bor tæt på en færdselsåre, og jeg mistænker, nærmere dyrker beliggenheden, end prøver at afbøde for den.

Det er for eksempel ikke usædvanligt at opleve nye huse opført i dyre materialer, med flotte haver og springvand, ligge klods opad Syditaliens travleste motor- og landeveje. Matriklerne er åbenlyst valgt på grund af beliggenheden, og i de varmeste måneder kan man se beboerne sidde ude på terrassen og drikke kaffe, alt imens de tilfreds iagttager trafikken suse forbi.

På motorvejen langs Siciliens nordkyst skal man passere bjerge, som vejarbejdere har sprunget sig vej igennem, og anlagt tunneler. Især på strækningen mellem Cefalu og Palermo har jeg flere gange undret mig over huse, der ligger faretruende tæt på. Et af stederne kan man endda løfte blikket til tunnelens top, og lige der, hvor konstruktionens bue ender, se en elegant villa klynge sig fast til klippen, hvor store panoramavinduer giver en øjensynlig værdifuld udsigt udover trafikken, der bruser ind under husets underside, som var den en svulmende elv ved forårstid.

Er det en fascination af fremskridtet, af menneskets potentiale, af maskinernes råstyrke? Måske det er den samme tiltrækningskraft, som fik rige forretningsmænd i Hellerup, København, Odense og Aarhus til at opføre byens smukkeste palæer lige ud til stationerne, dengang den mekaniske trafik var et vidunder, hvis forjættende energi man ønskede at være så tæt på som muligt?

Overgangen mellem den offentlige sfære og privatlivet er på én gang flydende og tydelig: Syditalien er notorisk kendt for at være et sted, hvor livet leves udenfor. Hvor tv’et bæres ned i gaden, og ældre mennesker sidder på stole udenfor deres skjoldede lejligheder i stueplan, for at opfange sollyset.

På den anden side opretholdes der en klar forskel i påklædningen og kroppens udfoldelsesgrad, når man går et officielt ærinde, er på arbejdet eller på kommunen. Her kunne ingen drømme om at møde op i sjusket tilstand, men ikke så snart er man nået hjem, før udklædningen tages af, og man udvider sig. Efter frokosten tager man løst tøj på, gerne træningsdragt eller en tyk pyjamas, og lægger sig på sengen. Nu kan man slumre, tage sig et bad, nyde synet af sin nøgne krop i spejlet, gabe op og studere sine mandler og farven på sin tunge, analysere sine organers aktuelle funktioner eller gå på toilettet og lempe fødens rejse videre gennem kroppen.

Illustration: Salerno set mod syd fra Canalone-kvarteret. Giaros, Wikipedia.

HVERDAG, REJSER

Ferragosto: I denne uge går Italien på ferie. Og det har man gjort i 2000 år.

Leave a comment

Det er fascisterne, de romerske kejsere og den katolske kirke, der har skabt og formet Italienernes nok ældste ferietradition, Ferragosto, der i næste uge får millioner af italienere til at rykke ud af deres hjem: for mange går turen til Syditalien – til havet, til bjergene og til de mange små, halvforladte landsbyer, hvor forældre og bedsteforældre bor tilbage, og hvortil børnene vender hjem fra deres karriere i de nordlige og centrale regioner.

Ferragosto har alle italienere til fælles: Augustferien, der ligger dybt i befolkningens DNA, fordi den både historisk, socialt og kulturelt definerer et hårdtarbejdende folks rytme igennem generationer. Da jeg boede i Salerno var jeg henover året ret paf over, hvor lidt ferie folk rent faktisk holdt: man gik i skole, passede butikken eller gik på kontoret henover en stor del af dagen, og mange var også travle om lørdagen, hvis de arbejdede i detail.

Det har selvfølgelig også noget med arbejdsmarkedets muligheder at gøre, og det politiske og økonomiske bagland: der skal vitterligt knokles for at få til dagen og vejen. Men aldrig hørte jeg nogen klage over at have et arbejde. Tværtimod.

Søndagen var ugens egentlige hviledag, men ferier tog man sig meget sjældent, med undtagelse af de faste helligdage omkring jul og påske. At have et arbejde ses af mange som et privilegie i Syditalien, og jeg oplever at selv det enkleste hverv, som i Danmark ville blive anset som inferiørt, stadig omgærdes med stor respekt: om man så er gadefejer foran sin onkels butik, blåmuslingesælger på et hjørne, opvarter hos en frisør eller stik-i-rend-kaffe-dreng.

Så meget mere grund til at holde ferie, når der vitterligt er mulighed for det, for den 15 august, som er den officielle Ferragosto helligdag, lukker alt ned: storbyerne ligger øde hen, persiennerne rulles ned og man drager enten til havet eller til bjerget for at slappe af i heden.

August måned har navn efter den romerske kejser Augustus, der grundlagde ferien Feriae Augusti 18 år før vor tidsregning. Perioden op til hviledagene var fuld af festligheder, som fejrede den overståede høst i ugerne forinden, og indbyggerne i Romerriget blev underholdt med hestevæddeløb, dekorerede optog og en overflod af mad og vin.

Ferien blev overtaget af den katolske kirke efter Romerrigets Fald, der lagde Maria Himmelfartsdag netop den 15 august. Perioden midt i august er desuden anset som det varmeste tidspunkt på året i Italien, og hele traditionen med at rykke ud af byerne for at finde brise enten ved havet eller i bjergene har gjort Augustferien folkelig – den mest populære Ferragosto har i umindelige tider været en picnic, hvor man pakkede sig selv og sit transportmiddel (hest? Æsel? Kærre? Bil?) med mad og drikke, og tog ud i marken med familien.

Det var fascismen og senere det økonomiske boom, der fik italienerne til at rejse på egentlige eventyr – fascisterne arrangerede udflugter med datidens arbejdsforeninger, hvor rejsen gik med tog og busser ud i de forskellige regioners periferi, og i efterkrigstiden kunne man begynde at tillade sig ture mod nord og syd, måske endda Frankrig eller Spanien.

Idag er Ferragosto et åndehul, hvor man tager sig et par ekstra fridage forbundet med den midterste weekend i august og således kommer på afstand af arbejde, rutine, larm og halløj. Ferragosto er selvfølgelig også blevet en kommerciel begivenhed, hvor resorts, agriturismi og hoteller underbyder hinanden for at få fyldt deres værelser med feriehungrende italienere.

I begejstring for strømmen af feriegæster kan man desuden opleve mange af Syditaliens helgenfester og madfestivaler, de såkaldte sagre, genopført omkring Ferragosto, på trods af at de hellige mænds og kvinders navnedage ligger spredt udover hele året.

For først og fremmest er det i Syditalien tidspunktet, hvor man vendet hjem: til familien, til det kendte landskab fra barndommen, til vennerne, som måske er flyttet til udlandet for at få en karriere, og nu virkelig er ‘a casa’ for en stund.

Hovedillustration: August måned. Fra freskerne Il Ciclo dei mesi – de 12 måneder, malet af Maestro Venesclao cirka 1397. Værket befinder sig i Castello del Buonconsiglio, Trento. Wikipedia.

GASTRONOMI, GUIDE, HVERDAG

SHOPPESERVICE MED INDKØBSLISTE: VÆLG SYDITALIENSKE PRODUKTER PÅ DIN FERIE

Leave a comment

I de seneste år er Italien blevet oversvømmet med madvarer fra især Østen og Amerika, som kan købes en del billigere end de lokale af slagsen, men som sætter den lokale økonomi under pres. Du kan imidlertid hjælpe dit lokalsamfund og din region ved at vælge lokalt og regionalt, når du handler madvarer i Syditalien.

Der er selvfølgelig ingen grund til at købe hverken ferskner fra Californien, salt fra Rumænien eller oliven fra Tyrkiet, når man står i Syditalien, og mens det er lettere at komme til de lokale og friske varer på markederne, kan det nogle gange være svært at vælge lokale dagligvarer i et almindeligt supermarked eller købmandshandel.

Derfor har jeg nedenfor lavet en ukomplet liste (finder du en syditaliensk producent på din rejse, som ikke er med på listen, og som burde optræde, så giv mig et praj) over produkter, der både dyrkes, høstes, forarbejdes og pakkes i de syditalienske regioner. Den er langtfra komplet, men viser, at der faktisk findes rigtig mange små, spændende virksomheder indenfor en bred ramme af produkter, som har rødder i Syditalien. Listen har jeg fra denne italienske side.

Har du tid og overskud, når du står ved hylderne, så kast derfor et ekstra blik på kassen, dåsen, glasset eller posen, som du er ved at købe. Måske står du allerede med et unikt, lokalt produkt i hånden, eller også der findes et syditaliensk alternativ lige ved siden af?

Hvis det ikke fremgår af etikettens ord og forside at produktet er lokalt, så kig på det, der står med småt nær ingredienslisten. Der kan for eksempel stå prodotto a/confezionato a/messo in scatola/bottiglia a, etc, og så adressen på producenten, hvor der altid skrives forkortelsen for den pågældende provins.

Det, du skal kigge efter, er derfor provinserne, som de syditalienske regioner er inddelte i. Finder du et produkt, der matcher det område, du befinder dig i på ferie, gør du en god, økonomisk gerning ved at lægge det i indkøbskurven. Og er det ikke muligt at finde et produkt fra ‘dit’ ferieområde, gør du alligevel en vigtig indsats ved at vælge (syd)italiensk istedet for spansk, græsk, amerikansk eller kinesisk.

I italien skriver man provinserne med forkortelser, ofte i en parantes, når det gælder fødevarer – de kommer her i alfabetisk orden, med de syditalienske regioner indikeret:

AG Agrigento – Sicilia
AG L’Aquila – Abruzzo
AV Avellino – Campania
BA Bari – Puglia
BT Barletta-Andria-Trani – Puglia
BN Benevento – Campania
BR Brindisi – Puglia
CA Cagliari – Sardegna
CL Caltanissetta – Sicilia
CB Campobasso – Molise
CI Carbonia Iglesias – Sardegna
CE Caserta – Campania
CT Catania – Sicilia
CZ Catanzaro – Sicilia
CH Chieti – Abruzzo
CS Cosenza – Calabria
KR Crotone – Calabria
EN Enna – Sicilia
FG Foggia – Puglia
IS Isernia – Molise
LE Lecce – Puglia
MT Matera – Basilicata
VS Medio Campidano – Sardegna
MS Messina – Sicilia
NA Napoli – Campania
NU Nuoro – Sardegna
OG Ogliastra – Sardegna
OT Olbia Tempio – Sardegna
OR Oristano – Sardegna
PA Palermo – Sicilia
PE Pescara – Abruzzo
PZ Potenza – Basilicata
RG Ragusa – Sicilia
RC Reggio-Calabria – Calabria
SA Salerno – Campania
SS Sassari – Sardegna
SR Siracusa – Sicilia
TA Taranto – Puglia
TE Teramo – Abruzzo
TP Trapani – Sicilia
VV Vibo Valentia – Calabria

Og nedenfor kommer endelig min ukomplette liste over syditalienske producenter, delt ind efter produkt. Måske du selv finder nogle nye på din ferie, som kan tilføjes – send mig gerne navnet, så listen kan blive længere:

Biscotti (småkager):
Fantasie del mattino Divella, www.divella.it, Puglia
Biscotti Doemi, www.doemi.com, Puglia
Biscotti Dais, www.dais.it, Sicilia
Dolce Giorno, www.dolcegiorno.com, Calabria
Di Leo Frollini, www.dileo.it, Basilicata (anche biscotti Vegan)
Ciabor Biscotti, Campania
Biscotti Falcone, www.dolciariafalcone.com, Abruzzo
Biscotti Papà Mesiti, www.papamesitishop.com, Calabria
Biscotti Domenico Mascolo, www.biscottimascolo.it, Campania
Biscotti Ambrosino, www.ambrosino.it, Campania
Krumiry Alimenta 2000 (senza glutine), www.alimenta2000.it, Campania
Savoioardi Vesuvio (senza glutine), www.alimenta2000.it, Campania
Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania
Dolciaria Alessandria, www.dolcialessandria.it, Calabria
Galameo, www.galameo.it, Campania
Sapori Veri, www.saporiveri.it, Abruzzo
Zeroglu (senza glutine), www.zeroglu.it, Puglia
Buon Salento, www.buonsalento.it, Puglia
Panificio Petrolo, www.panificiopetrolo.it, Calabria
Biscottificio Boiano, facebook.com/biscottificioboiano, Campania
Biscottificio Cianciullo, www.biscottificiocianciullo.com, Molise
Casciaro, www.fornocasciaro.it, Puglia

Pasta:

Garofalo, www.pastagarofalo.it, Campania

Il Mulino di Gragnano, www.ilmulinodigragnano.it, Campania

Pasta Re Cilento, www.pastarecilento.it, Campania

Pastificio del Sole, www.pastificiodelsole.it, Campania

La Fabbrica della Pasta di Gragnano, www.fabbricadellapastadigragnano.com, Campania

Pasta Reggia, www.pastareggia.it, Campania

Pasta Ferrara, www.pastaferrara.com, Campania

Pasta Armando, www.pastarmando.it, Campania

Croissants (Cornetti):
Kornè Ambrosino, www.ambrosino.it, Campania
Cornetti Pandittaino, www.pandittaino.it, Sicilia
Panese (Martinucci), www.martinucci1950.com, Puglia

Kornprodukter til morgenmaden (Cereali):
Cereali Mr Kenny, www.mrkanny.it, Puglia
Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania

Ristet toastbrød (Fette biscottate):
Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania

Mellemmåltider (Merendine):
D’Auria, www.panettonidauria.it, Campania
Merendine Dais, www.dais.it, Sicilia
Merendine Falcone, www.dolciariafalcone.com, Abruzzo
Pan di Spagna Divella, www.divella.it, Puglia
Tortini Divella, www.divella.it, Puglia
La Tortina Tomarchio, www.tomarchio.eu, Sicilia
Alimenta 2000 (senza glutine), www.alimenta2000.it, Campania
Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania

Kaffe (Caffè):
Kimbo, www.kimbo.it, Campania
Kosè, www.kose.fr, Campania
Passalacqua, www.passalacqua.com, Campania
El Tostador, www.caffeeltostador.com, Campania
Guglielmo www.caffeguglielmo.it, Calabria
Caffè Torrisi, www.torrisi.it, Sicilia
Caffè Aiello, www.caffeaiello.it, Calabria
Caffè Mauro, www.caffemauro.com, Calabria
Caffè Quarta, www.quartacaffe.com, Puglia
Caffè del Professore, ilcaffedelprofessore.it, Sicilia
Zicaffè, www.zicaffe.com, Sicilia
Caffè Saquella, www.saquella.it, Abruzzo
Caffè Mokambo, www.mokambo.it, Abruzzo
Caffè Kenon, www.kenon.it, Campania
Caffè Moak, www.caffemoak.com, Sicilia
Caffè Milord, www.caffemilord.it, S. Giorgio a Liri (Terra di Lavoro)
Biancaffè, www.biancaffe.com, Campania
Caffè Motta, www.intercaf.it, Campania
Caffè Barbera, www.caffebarbera.it, Sicilia
Caffè Maresca, caffemaresca.com, Campania
Caffè Moreno, www.caffemoreno.it, Campania
Caffè Cilento, www.caffecilento.it, Campania
Caffè Trucillo, www.trucillo.it, Campania
Caffè Castorino, caffecastorino.it, Campania
Caffè Opinum, www.opinumcaffe.it, Basilicata
Escaffè, www.escaffe.com, Basilicata
Sao Caffè, www.saicaf.it, Puglia
Caffè Saicaf, www.saicaf.it, Puglia
Caffè Cremè, www.caffecreme.it, Puglia
Caffè Lazzarelle, caffelazzarelle.jimdo.com, Campania
Caffè Patria, Campania
Caffè Morettino, www.morettino.it, Sicilia
Caffen il Don Caffè, www.caffen.eu, Campania
Caffè Expresso, www.italianacaffesrl.com, Campania
Caffè Borbone – L’Aromatika, www.caffeborbone.it, Campania
Lollo Caffè – Dical, www.lollocaffe.it, Campania
Miscela d’ Oro, http://www.misceladoro.com/, Sicilia

Grøn kaffe (Caffè verde):
GreenCoffee Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Ginseng
Ginseng Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Kaffeerstatning på byg (Orzo):
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Tè
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Kamille-te (Camomilla):
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Urte-te (Tisane):
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Honning (Miele):
Vastapi, www.vastapi.it, Campania
Solmielato, www.solmielato.it, Sicilia
Apicoltura Iblea, www.apicolturaiblea.it, Sicilia
De Nunzio, www.mieledenunzio.it, Campania
Sicilmiele, www.sicilmiele.it, Sicilia
Iacovanelli, www.iacovanelli.it, Abruzzo
Il Gallo al Grill, www.ilgalloalgrill.it, Calabria
Terre Nere, www.http://www.terrenere.it , Sicilia
Buona Salento, http://www.buonsalento.it/it/index.html, Puglia

Sukker (Zucchero):
Belsol, www.supermercatipiccolo.it, Campania
Zucchero Sudzuccheri, www.sudzuccheri.it, Campania
Zucchero Sicilzuccheri www.sicil-zuccheri.com, Sicilia
Zucchero D’Avino, www.davinozucchero.it, Campania
Zucchero Serafino, www.granzuccheri.it, Campania
Zucchero Sweet, www.sweetcompany.it, Campania
Zucchero Zeta, www.pomiliazuccheri.it, Campania
Zucchero Suicrà, www.suicra.it, Campania
Aromificio Barra, www.aromificiobarra.com, Campania

Sødemidler (Dolcificanti):
Sandemetrio, www.sandemetriosrl.it, Puglia

Salt (Sale):
Sale di Sicilia, http://www.italkali.com/it/marchi.php, Sicilia
Armonia di Sale, http://www.italkali.com/it/marchi.php, Sicilia
SoSalt, www.sosalt.it, Sicilia

Sødt smørepålæg (Creme spalmabili):
Cioca, albadolciaria.it, Campania
Crema di Nocciole Fruit Service, www.fruitservice.eu, Sicilia
Crema di Mandorle Fruit Service, www.fruitservice.eu, Sicilia
Crema di Pistacchio Fruit Service, www.fruitservice.eu, Sicilia
Crema di Pistacchio I veri sapori dell’Etna, www.iverisaporidelletna.com, Sicilia
Pistacchiosa Di Stefano, www.produzionedistefano.net Sicilia
Fiasconaro, www.fiasconaro.com, Sicilia
Crema di Nocciole Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania
Crema Bicolore Dolce Ada, www.dolceada.it, Campania
Noccioro45, www.noccioro.it, Campania
Galamella, www.galameo.it, Campania
Anutel, www.muscolodigrano.com, Calabria
Terre Nere, www.terrenere.it, Sicilia
Coral – Sorsi di Sicilia, www.coralsorsidisicilia.com, Sicilia
Le Cremose di Bacco, www.baccosrl.com, Sicilia
Crema di Pistacchio Bacco, www.baccosrl.com, Sicilia
La Golosa Di Bacco, www.baccosrl.com, Sicilia
Sodano, http://www.sodanogroup.it/, Campania
Crema di pistacchio ‘A Ricchigia, http://www.aricchigia.com, Sicilia.

Marmelade og syltetøj (Marmellate e Confetture):
Terre D’Amuri, www.terradamuri.it, Sicilia
Sicilfrutti, www.sicilfrutti.it, Sicilia
Agrirape, www.agrirape.it, Sicilia
Nevola, www.aziendanevola.it, Sicilia
Solefrutta, www.solefrutta.it, Calabria
Antichi sapori di Sicilia, www.antichisaporidisicilia.it, Sicilia
Orto D’Autore, www.ortodautore.net, Molise
Pintagro, www.pintagro.it, Sicilia
TradizionEvoluzione, www.tradizionevoluzione.com, Puglia
Cooperativa Nido di Seta, infonidodiseta.wix.com, Calabria
Serfunghi, www.serfunghicalabria.it, Calabria
Il Gallo al Grill, www.ilgalloalgrill.it, Calabria
Terre Nere, www.http://www.terrenere.it , Sicilia
Miele, http://www.mielegroup.it/, Campania
Agrisicilia, http://www.agrisicilia.eu, Sicilia
‘A Ricchigia, http://www.aricchigia.com, Sicilia

Frisk mælk (Latte fresco):
Centrale del Latte di Salerno, www.centralelatte.sa.it, Campania
Latte fresco Alta Qualità SP, www.supermercatipiccolo.it, Campania
Latte Zappalà, www.zappala.it, Sicilia
Latte Yma, www.yma.it, Campania
Latte Rugiada, www.latterugiada.it, Basilicata
Latte Altis, www.delgiudice.it, Molise
Latte Foreste Molisane, www.forestemolisane.it, Campania
Latte La Tramontina, www.latramontina.it, Campania
Latte Fattorie Donna Giulia, www.fattoriedonnagiulia.it, Basilicata
Latte Ragusa, www.ragusalatte.it, Sicilia
Latte Vallepiana, www.vallepiana.com, Campania
Latte CAP, www.cap-putignano.it, Puglia
Latte Silac, www.silac.it, Puglia
Latte Astorino, www.astorino.it, Calabria
Latte Puccio, www.lattepuccio.eu, Sicilia
Latte dell’ Appennino Campano, www.latteappenninocampano.it , Campania
Latte Nobile, www.lattenobile.it, Campania
Latte Fresco Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania

Yoghurt (Yogurt):
Yma, http://www.yma.it/, Campania
Burro Rugiada, http://www.latterugiada.it/, Basilicata
Del Giudice, http://www.delgiudice.it/, Molise
Fattorie Donna Giulia, http://www.fattoriedonnagiulia.it/, Basilicata
Vallepiana, http://www.vallepiana.com/, Campania
Silac, http://www.silac.it/ , Puglia
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania
(Non è facile – per esempio in Sicilia – trovare yogurt prodotto da aziende del Sud Italia. E su questo fronte andrebbe fatto uno sforzo per far arrivare lo yogurt prodotto nel Sud in tutto il Sud).  

Smør (Burro):

Burro Zappalà, http://www.zappala.it/, Sicilia
Burro della Centrale del latte di Salerno, http://www.centralelatte.sa.it/, Campania
Yma, http://www.yma.it/, Campania
Latterie riunite, http://www.latterieriunite.it/home.htm, Sicilia
Foreste Molisane, http://www.forestemolisane.it/, Campania
Del Giudice, http://www.delgiudice.it/, Molise
La Tramontina, http://www.latramontina.it/, Campania
Burro Vallepiana, http://www.vallepiana.com/, Campania
Burro latte Puccio, http://www.lattepuccio.eu/, Sicilia
Burro Astorino, http://www.astorino.it/, Calabria
Burro Silac, http://www.silac.it/, Puglia
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania
Formaggi freschi
Formaggi Zappalà, http://www.zappala.it/, Sicilia
Sole, http://www.lattesole.it/, Sicilia
Latterie riunite, http://www.latterieriunite.it/home.htm, Sicilia
Scamorza Puccio, http://www.latte-puccio.com/, Sicilia
Formaggi Ragusa, http://www.ragusalatte.it/, Sicilia
Formaggi Astorino, http://www.astorino.it/, Calabria
Formaggi Silac, http://www.silac.it/, Puglia
Formaggi CAP, http://www.cap-putignano.it/, Puglia
Barone Caseificio, http://www.caseificiobarone.it/, Puglia
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania

Fløde til desserter (Panna per dolci):
Hulalà, http://www.codap.it/index.phpoption=com_frontpage&Itemid=211, Campania
Foreste Molisane, http://www.forestemolisane.it/, Campania
Del Giudice, http://www.delgiudice.it/, Molise

Fløde til madlavning (Panna da cucina):
Gran Cucina, http://www.codap.it/index.phpoption=com_frontpage&Itemid=210, Campania
Foreste Molisane, http://www.forestemolisane.it/, Campania
Del Giudice, http://www.delgiudice.it/, Molise
Panna Ragusa, http://www.ragusalatte.it/, Sicilia
Panna Silac, http://www.silac.it/, Puglia
Panna CAP, http://www.cap-putignano.it/, Puglia
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania

Konserves:
Delizie Vaticane, www.delizievaticane.it, Calabria
Miele, http://www.mielegroup.it/, Campania

Dåsetomater (Conserve di pomodoro):
La Doria, www.gruppoladoria.com, Campania
Valgrì, www.valgri.it, Campania
La Torrente, www.latorrente.com, Campania
Tagliamonte, www.tagliamonte.biz, Campania
Gran Pomodoro Contorno, www.fratellicontorno.com, Sicilia
Annalisa, www.annalisa.it, Campania
Pomilia, www.pomilia.it, Campania
La Contadina, www.lacontadinasrl.com, Campania
Vitale, www.domenicovitale.com, Campania
La Casareccia, http://www.lacasareccia.it/, Campania
De Clemente, http://www.declementeconserve.it/, Campania
Strianese, http://www.agriconserverega.it , Campania
Pintagro, www.pintagro.it , Sicilia
Davia , www.davia.it , Campania
La Fiammante, http://www.lafiammante.it/web/it , Campania
ò Sole è Napule, http://www.osoleenapule.it/, Campania
Muraca, http://www.muraca.it/, Calabria
GranGusto, www.finagricola.it , Campania
La Palma, http://www.franzesespa.it/, Campania
Metelliana, www.pancrazio.it , Campania
Ciro Curcio, www.cirocurcio.it , Campania
La Costantinopoli, http://www.lacostantinopoli.it/, Campania
De Cecco, www.dececco.it , Abruzzo
La Rosina, http://www.larosinaconserve.com/, Campania
Divella, http://www.divella.it/, Puglia
La Padula, http://www.lapadula.it/, Campania
Orto D’Autore, www.ortodautore.net , Molise
CIRO, http://www.ciroconserve.it/, Campania
PUGLIESE, http://www.puglieseconserve.it/, Puglia
Sica, http://www.sicaconserve.it/, Campania
Il Gallo al Grill, www.ilgalloalgrill.it, Calabria
Tamma, www.tamma.it, Puglia
Miele, http://www.mielegroup.it/, Campania
Ciro Amodio, http://www.ciroamodio.it, Campania
Conserve di Sicilia, http://www.rossoconservedisicilia.it/, Sicilia
Rega, http://www.agriconserverega.it, Campania

Pesto og krydderier til pasta og ris (Pesto e condimenti per pasta e riso):
Terre D’Amuri, www.terradamuri.it, Sicilia
Agromonte, www.agromonte.it, Sicilia
Donna Rosa, www.pensabenechiossone.it, Sicilia
Nevola, www.aziendanevola.it, Sicilia
Priebel, www.pribelcondimenti.com, Sicilia
Antichi sapori di Sicilia, www.antichisaporidisicilia.it, Sicilia
Pintagro, www.pintagro.it, Sicilia
Muraca, www.muraca.it, Calabria
De Cecco, www.dececco.it, Abruzzo
Divella, www.divella.it, Puglia
Orto D’Autore, www.ortodautore.net, Molise
TradizionEvoluzione, www.tradizionevoluzione.com, Puglia

Attinà, www.attinaeforti.it, Calabria
Foglie di Vitae, fogliedivitae.it, Puglia
Serfunghi, www.serfunghicalabria.it, Calabria
Bacco – Pesto alla Brontese, www.baccosrl.com, Sicilia
Bacco – Pesto di Mandorle, www.baccosrl.com, Sicilia
Conserve di Sicilia, http://www.rossoconservedisicilia.it/, Sicilia

Færdige saucer (Sughi pronti):
Serfunghi, www.serfunghicalabria.it, Calabria
Il Gallo al Grill, www.ilgalloalgrill.it, Calabria
Miele,http://www.mielegroup.it/, Campania
Conserve di Sicilia, http://www.rossoconservedisicilia.it/, Sicilia
Pralina, http://www.pralinasrl.com , Puglia

Patè og saucer:
Serfunghi, www.serfunghicalabria.it, Calabria
Buscema, www.buscema.com, Calabria
Conserve di Sicilia, http://www.rossoconservedisicilia.it/, Sicilia
Pralina, http://www.pralinasrl.com , Puglia
Peperoni arrostiti in barattolo
La Fiammante, http://www.lafiammante.com/lafiammante.asp, Campania
ò Sole è Napule, http://www.osoleenapule.it/, Campania
La Padula, http://www.lapadula.it/, Campania
CIRO, http://www.ciroconserve.it/, Campania
PUGLIESE, http://www.puglieseconserve.it/, Puglia

Det meste af listen kommer herfra:

Compra al Sud/ Dove acquistare i prodotti del Sud: biscotti, cornetti, fette biscottare, miele, caffè, zucchero, sale…

ARTIKEL, HVERDAG

I Italien begynder foråret først den 21 marts. Men hvorfor?

Leave a comment

“Hov, hvad var det, du sagde”, spurgte min italienske svigerfar mig engang, da jeg var på besøg i Salerno. “I dag er det endelig forår!” gentog jeg jublende, og pegede på kalenderen, der sagde den 1. marts. Nu var vi endelig inde i den måned, der mere af navn end af gavn symboliserede årets første forårsmåned.

Men svigerfar løftede højre hånd og svingede pegefingeren fra side til side. “Næ nej, foråret begynder først den 21. marts. Så, der går lige tre uger endnu!”

“Har jeg mon hørt forkert”, tænkte jeg, men slog det så hen. Indtil jeg hjemme i Danmark kom med samme ytring overfor en italiener. Han korreksede mig straks:”Ahh, tag den med ro, det er først forår langt inde i marts!”

Jeg kom til at tænke på uenighederne, fordi vi snart skriver 1. marts, og masser af mine venner har allerede bedyret, at de ikke kan vente med at gå foråret i møde.

Men hvad er egentlig korrekt? Når jeg googler ordene ‘forår’ og ‘primavera’, siger de danske sider, at foråret starter 1. marts, mens de italienske siger, at foråret indfinder sig mellem den 19-21. marts, alt efter hvordan kalenderåret ser ud.

Med hjælp fra kloge venner ser det dog ud til, at jeg endelig har løst gåden: der er åbenbart to måder at beregne en årstid på – den ene er den meteorologiske metode, som baseres på temperatur og atmosfære, og hvor man deler året ind i fire ‘størrelser’, med begyndelse den første i måneden.

Den anden metode er den astronomiske, hvor man ser på Jordens bane og lægger årstidernes skiften i forhold til jævndøgn. Og det er netop dette system, som man i Italien benytter sig af, mens man i Danmark bruger den meteorologiske.

En forklaring på italienernes brug af sidstnævnte kan være den italienske landmands afgørende kendskab til og afhængighed af månens faser, som skulle have stor indflydelse på planternes liv. Og omkring 21. marts er det forårsjævndøgn, hvorefter de lyse timer bliver flere end de mørke.

I den italienske folkeskole bruges mange timer på at forklare børnene, hvorfor årstiderne er defineret, som de nu er. Selv husker jeg ikke at have modtaget undervisning i årstidernes skiften i min egen skole, men det er måske forsvundet sammen med så meget andet i tidens store sandur?

Ligegyldig hvad: Nyd forårets komme, hvor du end er, hvornår det end kommer.

Illustration: fotografisk gengivelse af Sandro Botticelli’s La Primavera fra slutningen af 1400-tallet. Det er Foråret, som kommer skridende ind fra højre, mens blomstergudinden Flora lige ved siden af ankommer med blomster ud af munden. Fra Wikipedia.

CAMPANIA, ESSAY, HVERDAG, NAPOLI, TIPS OG TRICKS

Il Caffe Sospeso – Napolis geniale og gratis kaffe, der både varmer kroppen og sjælen

Leave a comment

Skoldhed espresso er en ligeså stor del af den napolitanske identitet som pizza og fodbold, men vidste du at der findes en gratis variant kaldet caffe sospeso, som enhver kan donere ved byens kaffebarer, og som så kan ligge og vente på en værdigt kaffetrængende, der ikke selv har råd til at købe sig en espresso?

Jeg synes det er en genial konstruktion, og  jeg har selv uddelt adskillige caffé sospesi rundt omkring i hele Syditalien. Senest på en bar i bjergbyen Aidone i centrum af Sicilien, hvor det blev anset som dagens attraktion at stedets travleste kaffebar fik doneret en kop kaffe af en dansk pige. Men Napoli er kaffens hjemby, og selvfølgelig er det herfra. Il caffé sospeso stammer. Termen betyder direkte oversat ’suspenderet’ eller ’udskudt’ kaffe og dækker over en helt særlig form for barmhjertighed, der bunder i napolitanernes syn på espresso som en menneskeret.

Fænomenet menes at gå tilbage til starten af 1900-tallet, hvor kaffen begynder at blive allemandseje for selv de fattigste i Napoli. At kaffe generelt har så stor betydning i byen menes at tilskrives flere faktorer, blandt andet at Napoli var kongeby fra 1400-1800tallet for det spanske overherredømme, hvis spidser som nogle af de første i Syditalien smagte på den skarpe drik.

Kaffeglæden spredte sig efterhånden til alle sociale klasser, og dens opkvikkende egenskab blev efterhånden anset som livsnødvendig, ligesom det daglige brød. Og så er Napoli kendt for sit rene, kalkfattige vand, hvilket er essentielt for en velsmagende espresso. Nogle af de første historier om den suspenderede kaffe går tilbage til perioden under første verdenskrig, hvor Italiens deltagelse i den europæiske konflikt og sammenfaldet med flere epidemier tærede så meget på Napolis befolkning, at der udbrød regulær hungersnød. Folk, der havde midlerne, begyndte at lægge penge på skranken i kaffebaren, så den næste trængende i køen kunne få sig en kop kaffe – en tradition var født.

Under 2 verdenskrig var il caffé sospeso et udbredt tegn på næstekærlighed, og i årtierne derefter blev det en forankret tradition at kunne betale en kop kaffe forud til en fremmed i nød. Da det økonomiske boom også kom til Syditalien og folk fik flere penge mellem hænderne, levede den suspenderede kaffe videre, og var især noget, man tilbød, hvis man havde en særlig heldig dag. Gestussen med at tilbyde andre en kop kaffe er desuden et af de mest hårdføre ritualer i Syditalien, hvor der kan opstå dramatiske optrin i en vennekreds, fordi én vil give kaffe til alle i slænget, mens alle de andre værger sig og forsikrer den gavmilde om, at det skam er deres tur til at betale for ham eller hende.

På den lille kaffebar Mexico på Piazza Dante i Napolis gamle centrum kan man give en suspenderet kaffe. Pigen ved kassen laver en lille billet som viser, at der er en caffé sospeso at hente.

Fænomenet om den suspenderede kaffe åbner et interessant vindue ind til en helt særlig napolitansk kategori af næstekærlighed. Når man betaler for en gratis kaffe, giver man noget videre til én, man ikke kender. Og idet nogen drikker den donerede espresso, ophæves udskydelsen, og kaffen bliver virkelighed og får funktion som både krops-og sjælevarmer. Der ligger noget eviggyldigt barmhjertigt i at give og tage imod blandt fremmede, og den suspenderede kaffe skaber noget af den sociale lim, som mange napolitanerne i århundreder har været afhængige af, for at kunne overleve.

Som socialt fænomen kan Il caffé sospeso anses som et kompas, der konstant aflæser Napolis og Syditaliens mentale og økonomiske tilstand: i trange tider er der masser af caffé sospesi at nyde rundt omkring på byens barer – det skete for eksempel under finanskrisen, hvor fænomenet blomstrede op efter at have slumret under materialismen i 2000’erne, og spredte sig til andre sektorer. Pizzeriaet Ciro Oliva Concettina ai Tre Santi begyndte at servere suspenderede pizzaer til de hårdest ramte i Sanità-kvarteret,  og på flere af Napolis bagerier kunne man købe brød på forskud til nødstedte, der således kunne lægge vejen fordi og få et duftende, nybagt brød udleveret på en andens regning.

I dag drikkes der hver dag dusinvis af suspenderede kaffer i Napoli, fra den mindste, støvede bar til den smukkeste af slagsen, og har man både modet og behovet for det, skal man blot gå op til barista’en bag baren og spørge, om der mon ligger en caffé sospeso klar? Er du heldig, er der bingo, og ikke, kan du selv lægge en kaffebillet klar til den næste i køen. Selv på den fornemste af dem alle, Caffé Gambrinus ved Piazza Plebiscito, skylles de suspenderede kaffer jævnligt ned, og jeg bidrog selv til ritualet ved at donere en suspenderet kaffe, sidste gang jeg var i Napoli – mere præcist på den legendariske Bar Mexico ved Piazza Dante, og jeg syntes, det var så sjovt, at jeg dokumenterede det lille optrin. Billederne kan ses i denne artikel.

 

GUIDE, HVERDAG, Sundhed, TIPS OG TRICKS

Kom rask gennem efteråret: 5 tips og tricks til et stærkt helbred fra Syditalien

Leave a comment
Hvis der er noget, jeg har lært fra mine år i Syditalien er det, at Middelhavsområdet er en regulær skatkiste af viden om vores krop, som mange steder er blevet glemt.
Alt imens jeg er opvokset i en nordeuropæisk kontekst, hvor begrundelserne for enhver sygdom og helbredelse altid er videnskabeligt funderede, har jeg alligevel aldrig følt mig så uvidende som under mit liv i Salerno. Her mødte jeg nemlig helt andre måder at aflæse sin krop på, og lærte at respektere elementerne og årstidernes indlfydelse på vores helbred.
Med efterårets komme er det er derfor blevet det oplagte tidspunkt at øse lidt af de sjove, tankevækkende og anderledes helbredstips, som jeg oplevede omkring mig. Nogle af dem får mig stadig til at trække lidt på smilebåndet, men måske der er noget om snakken? Hvad tænker du? Her kommer de ihvertfald – Salute!
1: Vær opmærksom på årstidernes skiften
Årstiderne er det årshjul, som samtlige syditalienere lever deres liv efter. Hvadenten de er bosat i byen eller på landet, har årstiderne en direkte indvirkning på deres tilstand, humør og ja, helbred.
Når årstiderne skifter resulterer det i temperatursvingninger og anderledes luftfugtighed, og syditalienerne ved, at disse forandringer kan aflæses i kroppen. I Salerno oplevede jeg flere gange folk tilskrive hovedpiner, træthed, uoplagthed og gigtsmerter det faktum, at man gik fra sommer til efterår, eller fra efterår til vinter. Generelt ubehag blev forklaret med denne slags vejrskifte, især hvis man gik fra et stærkt højtryk til et stærkt lavtryk, eller omvendt.
2: Skærm nakken mod kastevinde
En af de helt store trusler mod helbredet i Syditalien er de såkaldte ‘colpi d’aria’ – direkte oversat ‘slag af vind’, som med det køligere vejr og den kraftigere efterårsvind kan udsætte kroppen for chok.
I Salerno var disse kastevinde, som hujede gennem gyder og nedad bjergvægge, suverænt den største grund til dårligdomme: uregelmæssig menstruation, ørepine og hovdpine, for eksempel,  og resulterede i værste fald i ‘cervicale’, stive nakker, som syditalienere frygter, og som de skærmer sig imod ved at gå med halstørklæder, halsedisser og hætter allerede inden sommeren går rigtig på hæld.
3: Gå ikke udenfor med vådt hår
En af de værste ting, jeg gjorde under mit ophold i Syditalien, var dengang jeg gik udenfor med langt, vådt hår. Det var sommer, men jeg fik stadig at vide at det våde hår kunne give mig gigt, ‘cervicale’, feber og forkølelse, og at hårtørrer er obligatorisk.
Efter jeg atter er flyttet til Danmark kan jeg stadig godt finde på at gå udenfor med vådt hår, men til gengæld har jeg fundet ud af at jeg altid bliver snot forkølet, hvis jeg falder i søvn/går i seng med fugtigt hår. Måske det er noget om snakken? Når det sker sender jeg hver gang en kærlig tanke til mine syditalienske venner og deres formaninger.
4: Ondt i halsen? Frem med citronerne
Jeg blev faktisk ofte syg, da jeg boede i Salerno, hvilket dog suverænt må tilskrives mine daglige boligforhold. Jeg havde nemlig lejet mig ind på et lille værelse med utætte vinduer og skimmelsvamp, så jeg fik kronisk halsbetændelse.
Et syditaliensk universalmiddel mod halsbetændelse er at gurgle sin hals flere gange om dagen med citronsaft. Hver gurglen skal vare så lang tid som muligt – minimum et minut – og jeg fandt med min lidelse ud af, at øjensynligt alle omkring mig gik og gurglede hals i citronsaft, også når der ikke var noget tydeligt galt. Mere som en slags ‘man ved aldrig.’
Tilsidst kom jeg mig over min kroniske halsbetændelse, men først da det blev sommer og skimmelsvampen faldt til ro i min lejlighed.
5: Pas på den skrøbelige fordøjelse
Fordøjelsen er ofte centrum for syditalienernes helbred. Det er udfra den, at de aflæser deres sundhedstilstand, og det giver god mening. De er suveræne til at udpege et fordøjelsesorgan, hvis det gør ondt, hvor de fleste danskere blot kan sige: “Jeg har ondt i maven” uden at ane, om smerten kommer fra tarmene, mavesækken, galdeblæren eller leveren.
Når vejret bliver køligere og mere fugtigt betyder det, at der kommer nye, tungere råvarer i maden. Det skift kan forårsage lidt rumsteren i maveregionerne, og helt slemt bliver det, hvis man efter et solidt måltid går ud i kulden uden at dække maven ordenligt til. Det kan give mavepine og i værste fald dårlig fordøjelse.
Så ved I det!