Cecilies trisettimanale: abonnement med nyhedsanalyser og aktuel viden om Syditalien

Hvad betyder coronaen for de syditalienske kvinders ligestilling? Hvordan bliver mafiakonfiskerede ejendomme givet tilbage til lokalsamfundet? Og hvor kan man finde italienske bøger her i Danmark, hvis man ikke vil købe dem over nettet?

Lyder det interessant for dig? Så læs videre:I cirka 2 år har jeg udgivet mit gratis nyhedsbrev om Syditalien, der løbende bliver sendt ud til mine læsere fra min blog om især kulturelle emner. Og det vil jeg fortsætte med. Men jeg har også mærket et stigende behov for endnu mere dybdegående viden, hvor jeg giver mig ekstra god tid til at dvæle ved nyheder og aktuelle emner fra den syditalienske virkelighed, og finder steder, netværk og gode tips til jer, så I kan udvide jeres syditalienske horisont. Flere af jer har skrevet direkte til mig og bedt om muligheden for en sådan service.

Fordybelse tager dog tid – og derfor har jeg besluttet mig for at starte et 3-ugers brev, på italiensk kaldet et ‘trisettimanale’, hvor jeg 17 gange om året udsender en lille avis i word-format til betalende abonnenter via mail. Prisen pr. måned vil være 75kr, og man betaler på årsbasis (ialt 900kr for et årsabonnement). Når betalingen er modtaget, vil man få det senest udsendte trisettimanale, og derefter kunne glæde sig til et helt år med regelmæssige opdateriger om den syditalienske virkelighed. Jeg håber det vil blive godt modtaget af alle jer derude.

Det er min ambition at skabe mit eget, lille medie, der efterhånden kan udvikle sig og skabe en modvægt til den øvrige nyhedsdækning i Danmark, hvor nyheder om Syditalien er begrænset, og de, der er, ofte handler om de samme emner. Jo flere abonnenter, jo mere tid vil jeg have til rådighed, fordi økonomien bag giver mig friheden til at prioritere mit Trisettimanale.

Har du lyst til at blive abonnent på Cecilies Trisettimanale, så send mig en mail på cillemarie@gmail.com, eller send mig en besked bagom med din egen mailadresse – så sender jeg dig de nødvendige betalingsoplysninger på en faktura. Jeg glæder mig til dette helt nye kapitel!

2 thoughts on “Cecilies trisettimanale: abonnement med nyhedsanalyser og aktuel viden om Syditalien”

    1. Kære John, hvor dejligt, jeg tilmelder dig straks, og sender dig det sidste Trisettimanale til din mail om et par minutter. Cecilie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *