Cecilie Marie Meyer

Cecilie Marie Meyer

Search
Skip to content
  • Artikler og essays om Syditalien
  • Bøger
  • Gastronomi
  • Guides
  • Links
  • Nyheder:
  • Presseklip
  • Foredrag
  • Om Syditalien
  • Om Cecilie
  • Kontakt

Gastronomi

Syditalierne elsker deres søpindsvin, men nu er de så truede at Puglia og Sardinien slår alarm

In the Food for Love – multikunstneren Donpasta viser os skønheden i det ydmyge italienske måltid

Immigranter laver mad med duft af Senegal, Gambia og Afghanistan: I Palermos historiske Ballaró-marked ligger vidunderet Ristorante Moltivolti

Om bloggen og Cecilie Marie Meyer

Hvad er Syditalien for et sted, hvordan og hvorfor adskiller landsdelen fra resten af Italien, og hvilke ting kan man opleve, hvis man drager sydpå hinsides den sædvanlige turiststrøm?

Jeg hedder Cecilie (f.1978), jeg er cand. mag. i italiensk og har siden 2006 arbejdet journalistisk og litterært med Syditalien som begreb. Jeg skriver artikler om Syditalien for blandt andet Politiken, Berlingske, Weekendavisen og blogmediet POV International, laver rejsebøger i Politikens Turen Går Til-serie samt holder foredrag om syditalienske emner og destinationer. Jeg ser det som min mission at åbne de syditalienske regioner op for de mange nysgerrige danskere, der ønsker at blive klogere på området syd for Rom inkl. øerne Sicilien og Sardinien.

Syditalien byder med sin rige natur, kultur og historie på et andet billede af det Italien, som de fleste kender, og jeg lægger emner her på bloggen, som både handler om fortid, nutid og fremtid, og viser Syditaliens mange anderledes virkeligheder. Du kan altid skrive til mig på cillemarie@gmail.com, hvis du ønsker at komme i kontakt med mig, eller følge mig på FACEBOOK.

God fornøjelse og grazie mille fra Cecilie.

Trailer til tv-serien Min Geniale Veninde baseret på Elena Ferrantes roman:

https://www.youtube.com/watch?v=9z00pPT6-7k

Den historiske film CAPRI-REVOLUTION af Mario Martone fik premiere ved Venedigs filmfestival i september 2018:

https://www.youtube.com/watch?v=SmCGYYj46CA

En smuk timelapse af Siciliens årstider fra øens ukendte bagland:

https://www.youtube.com/watch?v=yty0MC0YDdc

Tina i Napolis Spanske Kvarterer laver madkursus for udlændinge i sin egen grønthandel:

https://www.youtube.com/watch?v=GBO20BdN2JE

Tilmeld dig nyhedsbrev med nyheder og historier fra Syditalien

HER LIGGER MINE BLOGINDLÆG ORDNET EFTER DATO:

March 2023
M T W T F S S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
« Aug    

Videos

  1. ”Flyt jer!” råber manden til sine venner, da bjørnen Amarena styrter forbi. Det sker nemlig af og til at en af Abruzzos store bamser dumper ind i en landsby for at finde mad, eller ganske simpelt skyder genvej på tværs af gader og mennesker. Mødet mellem befolkningen og det store dyr afstedkommer ofte frygt og undren, for bjørnen kan være livsfarlig, og alle i regionen er vokset op med stor respekt for l’orso marsicano, som racen hedder.

    Den syditalienske brune bjørn, som har fundet sit sidste levested i Abruzzos vidtstrakte nationalparker, er nemlig helt sin egen, og kun i den norditalienske Alto Adige-region findes der også brunbjørne – cirka 20 styks, mens Abruzzos dramatiske bjerge huser 50 af slagsen. På trods af at regionens indbyggere bliver forskrækkede, når en bjørn løber igennem landsbyen, er der i de sidste hundrede år ikke blevet registreret hverken dødsfald eller overfald på mennesker, og forskerne mener at grunden kan findes i bjørnens gener.

    https://video.repubblica.it/natura/levatevi-la-corsa-dell-orsa-amarena-in-mezzo-alla-festa-di-paese/283117/283730

    Engang var Syditalien fuld af bjørne, men de blev efterhånden fortrængt og slået ihjel af mennesker, og de sidste eksemplarer gemte sig i hvad der nu er nationalparkerne Abruzzo og Majella. Men selv i disse dybe bjerge er der mennesker, og forskeren Luigi Boitani fortalte i oktober i La Repubblica, at de få dramatiske møder med voldelig udgang skyldes en genetisk mutation: ”Vi har en hypotese om at bjørnens særlige mildhed skyldes en evolution gennem de sidste årtusinder, hvor bjørnen har vænnet sig til at leve side om side med Abruzzos befolkning.”

    Og abruzzeserne er med rette stolte af deres forbavsende milde bjørne, som mange anser som en majestætisk maskot, og som følges tæt af lokalpressen, især når der kommer nye unger til verden. Bjørnens føde består for 90% vedkommende af bær og rødder, mens resten kommer fra døde dyr og ådsler. Her om vinteren er bjørnen gået i hi, men til foråret vil den atter boltre sig i Abruzzos bjerge og måske komme på besøg for at plyndre hønsehuse og forrådskamre. Alle bjørnene følges tæt af skovvæsnet, som har chippet dem, og som passer på at krybskytter og jægere ikke tager livet af Syditaliens sidste kæmper.

     

    SYDITALIENS BRUNE BJØRNE HAR SÆRLIGT MILDE GENER

    December 20, 2017 admin
More videos →

Asides

  1. dsc_0061Jeg bliver ved med at vende tilbage til San Pietro i Sardiniens sydvestligste hjørne – senest i juni i år, hvor jeg deltog under øens årlige Girotonno-festival som dommer på et højt flot podie. Her skulle jeg sammen med en håndfuld italienske journalist-kolleger bedømme retter bestående af øens numero uno luksus-råvare, tun. Hvor lækker maden end var, så bestod højdepunktet på min rejse af en flere timer lang bådtur med selveste Il Rais – den chef-fisker, der i århundreder har styret slagets gang på havet, når øens dygtigste mænd drager ud over bølgerne for at fange de blåglinsende fisk.

    dsc_0073

    Og ja, jeg ved det, tunfangst er omgærdet af (ofte) misforståede idéer om, at fiskere, der lever af at fange tun, er de rene slagtere. Min oplevelse beviste det modsatte: at man i hvert fald her på San Pietro fanger, behandler og håndterer de store dyr med den største respekt. Alt blev gjort i hånden, med mænd ved årene, og dykkere, der svømmede ned for at lokalisere fiskene i de udspændte net.

    dsc_0100

    Da de var fundne, bandt man et reb om deres haler, og trak dem så op i båden, lagde en hånd over deres øjne, og stak en kniv direkte i hjertet, hvorved tunene døde øjeblikkeligt.

    dsc_0091

    En lille bøn blev af og til udtalt, og ialt fik vi vel fanget 7 tun, inden tuen stilfærdigt gik hjemad mod frysehuset. Fiskerne elsker vitterligt deres arbejde, som i sæsonen bliver afsluttet med en god lille tun-bøf af fantastisk kvalitet.

    dsc_0025

    San Pietro er et af de eneste steder i Italien, hvor fiskerne endnu må fange tun på traditionel manér, men kvoten er bittelille og evner lige at holde fiskeriet på fode og til at fylde de lokale konservesdåser med en fænomenal ‘tonno sott’olio’.

    dsc_0022

    Nyd et par af de billeder, som jeg tog af det historiske men forsvindende erhverv, de dufter af saltvand, høj sol og grillet fisk i verdensklasse.

    Tunfangst på øen San Pietro er nærmest andægtig

    October 24, 2016 admin
More asides →
Proudly powered by WordPress