”Flyt jer!” råber manden til sine venner, da bjørnen Amarena styrter forbi. Det sker nemlig af og til at en af Abruzzos store bamser dumper ind i en landsby for at finde mad, eller ganske simpelt skyder genvej på tværs af gader og mennesker. Mødet mellem befolkningen og det store dyr afstedkommer ofte frygt og undren, for bjørnen kan være livsfarlig, og alle i regionen er vokset op med stor respekt for l’orso marsicano, som racen hedder.

Den syditalienske brune bjørn, som har fundet sit sidste levested i Abruzzos vidtstrakte nationalparker, er nemlig helt sin egen, og kun i den norditalienske Alto Adige-region findes der også brunbjørne – cirka 20 styks, mens Abruzzos dramatiske bjerge huser 50 af slagsen. På trods af at regionens indbyggere bliver forskrækkede, når en bjørn løber igennem landsbyen, er der i de sidste hundrede år ikke blevet registreret hverken dødsfald eller overfald på mennesker, og forskerne mener at grunden kan findes i bjørnens gener.

https://video.repubblica.it/natura/levatevi-la-corsa-dell-orsa-amarena-in-mezzo-alla-festa-di-paese/283117/283730

Engang var Syditalien fuld af bjørne, men de blev efterhånden fortrængt og slået ihjel af mennesker, og de sidste eksemplarer gemte sig i hvad der nu er nationalparkerne Abruzzo og Majella. Men selv i disse dybe bjerge er der mennesker, og forskeren Luigi Boitani fortalte i oktober i La Repubblica, at de få dramatiske møder med voldelig udgang skyldes en genetisk mutation: ”Vi har en hypotese om at bjørnens særlige mildhed skyldes en evolution gennem de sidste årtusinder, hvor bjørnen har vænnet sig til at leve side om side med Abruzzos befolkning.”

Og abruzzeserne er med rette stolte af deres forbavsende milde bjørne, som mange anser som en majestætisk maskot, og som følges tæt af lokalpressen, især når der kommer nye unger til verden. Bjørnens føde består for 90% vedkommende af bær og rødder, mens resten kommer fra døde dyr og ådsler. Her om vinteren er bjørnen gået i hi, men til foråret vil den atter boltre sig i Abruzzos bjerge og måske komme på besøg for at plyndre hønsehuse og forrådskamre. Alle bjørnene følges tæt af skovvæsnet, som har chippet dem, og som passer på at krybskytter og jægere ikke tager livet af Syditaliens sidste kæmper.